Dybt rystet Sisse Fisker: Tyv stjal gaver til syge børn
Den kendte tv-vært har fået stjålet en bil fyldt med gaver til syge børn, og nu efterlyser hun tyven.
"Jeg er dybt rystet, rasende og ked af det," lyder det fra Sisse Fisker.
"Jeg er dybt rystet, rasende og ked af det," lyder det fra Sisse Fisker. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix/arkiv


Det var en dybt rystet Sisse Fisker, der onsdag aften satte sig til tasterne på Facebook.

Tidligere på aftenen havde en biltyv listet sig ind i den kendte tv-værts hjem og stjålet nøglen til en lånt bil fyldt med gaver for tusindvis af kroner, der var tiltænkt til syge børn.

Og det fik Sisse Fisker til at bede sine Facebook-venner om hjælp.

"Jeg er dybt rystet, rasende og ked af det, og håber I vil hjælpe med at dele min opdatering, så bilen måske blir spottet et sted. Tak!" lyder det blandt andet i opdaterigen.

Her opfordrer Sisse Fisker også alle til at henvende sig til politiet, hvis de ser bilen, som er en ny Passat med registreringsnummer AX 50 351. 

Tv-værten forklarer, at hun havde fået stillet bilen til rådighed af Volkswagen for at køre gaver til syge børn til Aarhus.

"Da jeg for to timer siden parkerer bilen og går ind og putter vores børn, så lister en tyv ind i vores hus og stjæler nøgle til bilen, som ligger på vores køkkenbord. Han kører af sted, mens min mand spotter ham ud af vinduet i en bil fyldt med gaver til børn for tusindvis af kroner," skriver Sisse Fisker.

Bilen indeholdt gaver fra LEGO, Egmont, Bülow Lakrids samt Sisse Fiskers egen min taske og personlige papirer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.