Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dyb splittelse om klemte dagpengemodtagere

Regeringen og Enhedslisten har ført hidtil resultatløse forhandlinger om nye modeller, der skal hjælpe de klemte dagpengemodtagere.

31. okt. 2012 kl. 03:09 (opdateret kl. 07:59)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
På forhandlingsbordet har blandt andet været en ordning, hvor personer, der falder ud af dagpengesystemet, får mulighed for at tage en uddannelse af kortere varighed på en lavere sats end dagpengebeløbet.
På forhandlingsbordet har blandt andet været en ordning, hvor personer, der falder ud af dagpengesystemet, får mulighed for at tage en uddannelse af kortere varighed på en lavere sats end dagpengebeløbet. Foto: Jens Dresling / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der er tale om modeller, som går videre end akutpakke 2 fra sidste uge, erfarer Politiken onsdag.

På forhandlingsbordet har blandt andet været en ordning, hvor personer, der falder ud af dagpengesystemet, får mulighed for at tage en uddannelse af kortere varighed på en lavere sats end dagpengebeløbet. Men samtidig uden de modregningsmekanismer, der vil tage indtægten fra mange dagpengemodtagere, når de nye regler træder i kraft.

Det springende punkt er ifølge Politikens oplysninger varigheden af ydelsen. Mens regeringen holder fast i, at den kun kan gives, så længe et uddannelsestilbud varer, kræver Enhedslisten sikkerhed for forsørgelse i en væsentlig længere periode.

Ifølge Politikens oplysninger handler den model, der har været talt mest om, om uddannelsesforløb af kortere varighed, ofte blot nogle få uger.

Enhedslisten er indforstået med at koble ydelsen til en uddannelsesindsats. Men partiet kræver sikkerhed for, at personer, der falder ud af dagpengesystemet, er sikret penge i hele 2013 - med indbygget mulighed for at forhandle en forlængelse hjem ved næste års forhandlinger om finansloven.

Selv om regeringen altså har været villig til at forhandle om tiltag, der går videre end til akutpakken, står parterne i disse dage langt fra hinanden.

- Vi kræver, at alle, der står til at miste deres dagpenge på grund af stramningen af dagpengereglerne, er sikret en forsørgelse i 2013. Hvordan det skal ske, vil vi forhandle om. Bare der er en sikkerhed for, at de, der ellers vil få nul kroner, er sikret forsørgelse. De tilbud, regeringen har luftet for os, ligger milevidt fra vores, synes vi, beskedne krav, fordi regeringen jo mener, at akutpakkerne sikrer folk et arbejde, udtaler Frank Aaen (EL).

Finansminister Bjarne Corydon (S), er over for Politken fåmælt.

- Aftalen med arbejdsgiverne om akutpakken er meget vidtgående. Enhedslisten har andre ønsker, og vi er også i forhold til Enhedslisten kommet med konkrete bud på de problemstillinger, som Enhedslisten går op i, siger Bjarne Corydon til Politiken.

Læs også: Det dummeste jeg har gjort er min uddannelse

Læs også: Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

Læs også: Jørgen på 61 år har skrevet 2.114 ansøgninger

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
31.10-2012 | 09:22 af Finn Sørensen
At de Radikale - oprindeligt husmændene og forpagternes parti, er blevet blandt de første "stakkelhadere" - er jo ikke overraskende! Venstre ville også oprindeligt hjælpe bønderne mod godsejerne, i partiet "Højre" - i dag de Konservative.
 
31.10-2012 | 10:04 af Kristian Mortensen
Kunne man ikke lempe i kravene for kontanthjælpsydelsen
Det ene er den gensidige forsørgerforpligt, om ikke modregningen krone til krone ved at tage den arbejdende ægtefælles indkomst og trække to gg kontanthjælpssats fra er for hård
For mange vil det kunne give et lidt større økonomisk råderum og en bedre tilværelse for deres børn hvis man i stedet modregnende eksempelvis 75%, altså hvis den arbejdende ægtefælles indkomst er måske ca 17.000 kr ville den arbejdsløse kunne få kontanthjælpsydelsen på ca 12.000 kr, derimod tjener den arbejdende ægtefælle 32.000 vil deres indkomst være for høj til at kunne få kontanthjælp, så længe indkomsten er under de 32.000 ville der så kunne gives kontanthjælp afhængig af den arbejdendes indkomst
Det andet er reglerne for hvor stor formus man må have - og hvad der skal regnes med som formue
Så længe ejerboligen er en gns størrelse, vel under ca 2 - 2,5 mill bør det ikke medregnes i formue, derimod bør dyrere boliger medregnes
Betingelsen skal dog være at købet af boligen er sket på et tidligere tidspunkt hvor begge var i arbejde, ingen kan jo forudse om man bliver arbejdsløs i fremtiden og ejheller hvor længe og de skal begge være dagpengeforsikrede så kontanthjælpsmodtageren har fået dagpenge i to år før kontanthjælp
Når det gælder anden formue er det mere vanskelligt fordi den arbejdende ægtefælle jo kan være afhængig af en bil og derfor bør det også her være afhængig af bilens værdi, men lngt mere end de 10.000 kr, måske op til ca 100.000 kr og hvis det er en "grøn" bil bør denne grænse være noget højere endnu
Hvad angår opsparing i banken så bør grænsen være afhængig af familiens størrelse og om der er børn, og grænsen bør sættes meget op, evt op til 30.000 kr for en familie med to børn
Pensionsopsparinger skal man have lov at beholde
Men sommerhuse, lystbåde osv skal sælges før der kan gives kontanthjælp, dog er lystbådens værdi og den samlede opsparing under de 30.000 kr så kan der nok gøres en undtagelse
Hvis alt dette var muligt vil det redde rigtigt mange fra økonomisk ruin og spare mange for en masse bekymringer
Der er for pokker ingen der kan have glæde af andre mennsker kommer så langt ned økonomisk at de aldrig kan komme op igen.....
Mit forslag her er en velfærdsstat med de meget høje indirekte skatter værdigt, indirekte sakkter der rammer hårdest i bunden af indkomsterne
 
 
31.10-2012 | 10:18 af Kristian Mortensen
Realiteten er jo at 99% af alle allerhelst vil være økonomisk uafhængige og kunne klare sig selv, og jeg kender ikke nogen som bevidst vil sige nej til et arbejde med en rimelig overenskomst hvis de er arbejdsløse
Der er nok nogle "Dovne Robert'er" imellem, men de er meget meget få, og iøvrigt så var Robert jo heller ikke 100% doven, han havde jo haft arbejde i perioder
Alle ved, også politikerne, økonomerne, DI,DA osv, at der ikke er arbejde til alle, og fordi 1-2% måske ikke yder den maksimale indsats for at få et arbejde der IKKE er der, altså ........
 
 
31.10-2012 | 10:24 af Kristian Mortensen
Meeeeen alle på kontanthjælp skal til gengæld aktiveres
 
 
31.10-2012 | 11:09 af Poul Simonsen
Det er utroligt regeringen ikke slår til, når de kan få Enhedslisten så billig.
 
31.10-2012 | 11:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.10-2012 | 11:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites