Duelort overalt? Sådan slipper du for duer på altanen
Har du altan, er sandsynligheden for, at du får ubudne gæster i form af duer ret stor. Se her, hvordan du undgår duer og dertilhørende fugleklatter på altanen.
Duer på altanen kan bogstaveligt talt være noget lort.
Duer på altanen kan bogstaveligt talt være noget lort. Foto: SCANPIX arkiv


Af Line Sølvhøj Johansson, ISABELLAS, Aller Media

Det er tid til at åbne altandøren og nyde forårssolen, men det er også tid for duerne til at bygge rede og opfostre deres unger. Umiddelbart lyder det hyggeligt, men det kan både give støj og en fugleklattebelagt altan at have duer boende udenfor. Og har duerne først etablerede sig, er de svære at flytte igen.

Hvordan får du en hyggelig altan? Få tips til at indrette din altan på madogbolig.dk

Sådan spotter du en duerede

En duerede ligner til at starte med ikke en rede, som du normalt kender dem. Den har mere karakter af en dynge dueklatter med lidt pinde og fjer. Opdager du, at et due er ved at bygge redde, skal du staks fjerne reden – men husk at bruge handsker, da fuglenes efterladenskaber kan være sygdomsfremkaldende!

- Når du skal fjerne due-reder, så husk at tage gummihandsker på. Duernes ekskrementer er fyldt med bakterier og syre. Skrab reden af og vask omhyggeligt med Rodalon UDE for at fjerne bakterier og lugt, forklarer Peter Fisker Lassen fra Roskilde Skadedyrsservice.

Gør du for meget rent? Find ud af, om du er for pertentlig med rengøring på isabellas.dk

Undgå at duerne kommer igen

Vil du indgå at duerne kommer igen, skal du ifølge Peter Fisker Lassen montere et beskyttelses-net på altanen – men vær opmærksom på, om det er tilladt, hvor du bor.

Bruger du din altan flittigt, er der også gode chancer for at holde duerne på afstand, da de foretrækker at bygge reder på uforstyrrede steder. Har du hund eller kat på altanen, skal du heller ikke regne med at se mange duer!

Har du dræbersnegle i haven? Se, hvordan du undgår dem på isabellas.dk

Tip: Er der kommet fugleklatter på dit vasketøj, skal du vaske det ved 60 grader.

Se også:
 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.