Du kan godt: Så let opnår du dine drømme
Har du en drøm og har du svært ved at få den opfyldt? Det skyldes ofte dine egne barrierer, men dem kan du nemt fjerne, hvis du kigger lidt indad.
Det behøver ikke at være så svært at opnå dine drømme, som du tror.
Det behøver ikke at være så svært at opnå dine drømme, som du tror. Scanpix


Vi har alle drømme for vores liv. Du drømmer muligvis om at rejse et halvt år væk, eller sige jobbet op, starte en garnbutik eller droppe bilerne og i stedet få råd til kun at arbejde deltid – det er gode drømme, men ofte bliver de ikke til noget, fordi de virker alt for store og umulige at opnå.

Men det er dig selv og dine egne følelser, der står i vejen for at opnå dine drømme, siger coach Tanuha Ramchal til Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Christiane: Jeg er god til alt

Hendes speciale er at hjælpe mennesker til at opnå deres personlige frihed og deres drømme – altså de realistiske drømme ... ikke at blive en Alien eller vinde syv gange i Lotto.

Hendes erfaring viser, at du med lidt træning og en ny tankegang kommer tættere på at opnå dine drømme – her er, hvad du skal gøre.

Du skal ikke sammenligne dig selv med andre

Det er nemt at falde i den fælde, hvor du konstant kigger dig omkring og sammenligner dig med andre. Du tænker, at du umuligt kan konkurrere med dem, og hiver dermed dig selv ned.

LÆS OGSÅ: 6 måder at sige: Jeg elsker dig

Det kan du ændre ved at erkende, at ingen andre er som dig. De har ikke din stil, dine formuleringer, din viden og du kan altså tilbyde noget unikt. Samtidig skal du huske på, at du ikke skal kopiere andres rejse. Du kan lade dig inspirere, men du er nødt til at gå din egen vej.

Vær klar over, at alt er en proces. Du er hele tiden undervejs, du udvikler dig og ting tager tid. Og du skal altid kigge tilbage og se, hvilken flot udvikling du har lavet over en vis periode og fejre dig selv.

Du skal droppe perfektionismen

Du behøver ikke at have styr på alt eller have regnet alt ud, før du går i gang med at opfylde din drøm. Skal det være 100% perfekt, så kommer du aldrig i mål.

Venter du på det perfekte alternativ til dit utilfredsstillende job, før du vil sige op? Lad være, i mens du venter, så sker der ingen udvikling.

Tag i stedet små skridt og erkend, at ting tager tid. Sig jobbet op og prøv noget andet, måske viser det sig at være godt. Hvis ikke, så kan du altid tilpasse undervejs.

LÆS OGSÅ: Tyndt og trist hår? Så nemt får du det smukt igen

Du skal ikke tænke på andre

Er du også en af dem, der altid tænker på, hvad andre mon vil sige til de ting, du gør? Drop det.

Du har ikke brug for godkendelse eller accept for at gøre de ting, der virker rigtige for dig. Du skal mærke efter, hvordan DU har det, hvad DU ønsker og så skal du gå efter det.

LÆS OGSÅ: Får du jern nok? Flere ting ødelægger optaget

Du skal ikke være bange for at fejle

Det er klart, at når der handles, så er der også en risiko for, at det ikke bliver en succes. Derfor kan tryghed og sikkerhed være mere tiltalende end frihed og egne valg. Men kun til en vis grænse, og den kan kun du mærke. Du kan mærke, hvornår dine prioriteter skal ændres.

Vælger du, at tiden er inde til at søge dine drømme, så drop frygten. For hvor sandsynligt er det, at alting ramler? Og hvis det gør, er det så ikke (næsten) altid muligt at rejse sig igen?



Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.