- Jeg indrømmer det blankt. I morges var jeg 20 minutter om at aflevere mine to drenge i børnehaven. Det var mandag. Børnene var bestemt ikke færdige med weekenden. Vi satte os tæt sammen og læste en bog i et hjørne i børnehaven.
Sådan skriver Anne Mette Kirk Ørskov i et debatindlæg i Berlingske og kalder det lettere ironisk for en "tragedie af forældreomsorg".
Hendes indlæg er et modsvar til Nathalie Ostrynskis klumme, der blev publiceret i Berlingske forleden. Heri beskrev hun, hvordan hun hver morgen oplever en lille tragedie udspille sig foran sin lejlighed.
Mellem 8.00-8.10 siger en gruppe forældre nemlig farvel til deres børn, der skal af sted med udflytterbussen. Og det ifølge Nathalie Ostrynski med følelserne lidt for meget ude på tøjet. Ifølge Nathalie Ostrynski tager afskeden lidt for lang tid, inkluderer lidt for mange luftkys og gør forældrene til grin, når de - som en far - løber efter bussen i "gakkede gangarter for at få sønnen til at grine".
Klummen har fået flere forældre til at reagere. Og blandt dem Anne Mette Kirk Ørskov, som spørger, hvor mange minutters farvel, der så er acceptabelt.
- Er det tre minutter? Eller er seks minutter ok med dig? Vi vil jo nødigt ødelægge din morgen, skriver hun i et modsvar i Berlingske.
Her beder hun også Nathalie Ostrynski overveje, hvad der ligger bag det lange farvelkram eller en fars tårer, mens han vinker til sit barn.
- Du håner en far, fordi han græder i afskedens stund. Men ved du, hvorfor han blev trist? Hvem ved, hvad der foregår i deres liv netop nu? Og moderen, der knuger sit barn ind til sig og gentager, at hun elsker sit barn, hvem ved, hvad denne familie slås med lige nu? Eller om lige præcis denne stund gør, at barnet har kram nok med sig til at stå imod en dag med udfordringer, skriver Anne Mette Kirk Ørskov i Berlingske.