DSB-direktør: Svært at lave reel konkurrence på jernbanen
DSB's nye topchef ser adskillige problemer ved yderligere udbud på jernbanen. Han tøver selv med at byde.
Der er mange barrierer, som gør det svært at få det fulde udbytte med udlicitering på jernbanen, advarer DSB-direktør Flemming Jensen.
Der er mange barrierer, som gør det svært at få det fulde udbytte med udlicitering på jernbanen, advarer DSB-direktør Flemming Jensen. Foto: Polfoto/Linda Johansen/POLFOTO


Transportministeriet har givet DSB en garanti mod nye udbud på jernbanen frem til 2020, og spørger man togselskabets nye topchef, bør man tænke sig grundigt om, hvis man til den tid ønsker mere privat togkørsel.

- Helt overordnet set er det en politisk beslutning, om man vil lave udbud eller ej. Men der er nogle strukturer, som gør det kompliceret at få en reel konkurrenceudsættelse på jernbanen, siger Flemming Jensen i et interview med Ritzau.

Kortsigtet peger han på, at de mange opgraderings- og renoveringsprojekter på de danske skinner gør det svært at lukke nye spillere ind.

Samtidig betyder den manglende internationale standardisering, at udenlandske operatører ikke uden videre kan lade deres tog køre ind og ud af Danmark.

Men der er også helt fundamentale barrierer i det danske togsystem, mener direktøren.

- Danmark er bare ikke et stort land, og vi har nogle flaskehalse, som er problematiske. For eksempel kørslen ind og ud af hovedbanen og over Fyn samt strukturen med at splitte og samle togene undervejs. Det gør det komplekst, konstaterer direktøren.

Han medgiver, at man sagtens kan lave en overskudsforretning ved at udbyde DSB's nuværende lyntogsstrækninger, men disse er allerede en overskudsforretning for det statsejede selskab.

Selskabets egen analyse af togdriftsøkonomien for tredje kvartal viser således, at lyntogene gav et overskud på 120 millioner kroner, når der udelukkende regnes med passagerindtægterne og ikke med indtægter fra den statslige kontraktbetaling.

Derimod gav selskabets regionaltogtrafik et samlet underskud på 1158 millioner kroner.

- Du kunne sagtens plukke og skabe nogle isoleret set effektive operationer på jernbanenettet, men du er nødt til at betragte det som et hele, mener DSB-direktøren, som uddyber:

- Hvis det her var rent kommercielt drevet uden kontraktbetaling, ville der være rigtig mange steder i landet og tider på døgnet, hvor man ikke ville have togdrift, for det kan ikke drives lønsomt.

Skulle politikerne vælge at lave nye udbud på jernbanen, vil DSB tøve med selv at byde ind.

- Sådan som rammevilkårene er nu, vil det være vanskeligt for DSB at gå ind på delstrækninger, fordi man vil skulle isolere en del af produktionsapparatet, forklarer han og tilføjer:

- Så vil man gå den vej, vil vi se, om man kan gøre det på en måde, hvor vi ikke skal splitte hele vores drift op, for skal vi det, giver det ingen mening for os.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.