Drukfest endte i knivstik: 24-årig kæmper for livet
To unge mænd er varetægtsfængslet efter knivstikkeri på Amagerbrogade i København. De kender sagens offer.
Politiet har anholdt to mænnd efter knivstikkeri på Amager natten til lørdag. En 24-årig mand blev såret. Arkivfoto.
Politiet har anholdt to mænnd efter knivstikkeri på Amager natten til lørdag. En 24-årig mand blev såret. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


Det var efter alt at dømme et drikkelag, som løb af sporet, der natten til lørdag førte til, at en ung mand blev såret af adskillige knivstik i København. To mænd er anholdt.

Sagens 24-årige offer blev lørdag morgen indlagt på hospitalet, hvor personalet arbejdede på at redde hans liv. Ifølge politiet var mandens tilstand kritisk, da han blev bragt ind på hospitalet. Men efter at være blevet opereret og meldes han nu uden for livsfare.

Hos Københavns Politi fortæller central efterforskningsleder Youssef Lharraki, at politiet har anholdt to personer. Ifølge ham er det to mænd, som kender offeret i sagen.

- Dem sætter vi i forbindelse med knivstikkeriet, og vi arbejder på at klarlægge deres rolle, fortæller Youssef Lharraki til Ritzau.

Politiet modtog anmeldelsen kort før klokken halv tre natten til lørdag. Den sårede mand befandt sig på fortovet på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads.

Ved gerningsstedet afspærrede politiet i løbet af natten området, mens der blev foretaget efterforskning på stedet. Flere personer blev afhørt, og to er altså blevet anholdt. Det drejer sig om to mænd på 20 og 22 år.

Lørdag eftermiddag blev de to mænd fremstillet i Dommervagten og her er det blevet besluttet af varetægtsfængsle dem i tre døgn, fortæller central efterforskningsleder hos Københavns Politi Jakob Søndergaard.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.