Du hader tandlægen og frygter hver gang tiden nærmere sig for et tandtjek. Du udskyder det igen og igen men med den konsekvens, at du har konstant dårlig samvittighed overfor dig selv og din tænder. Men nu kan du gøre lidt op for det ved at drikke et glas rødvin her til aften.
Dine tænder afslører hvem du er. Tand for tand. Læs mere på q.dk
Faktisk risikerer du ligefrem at nyde din vej til sundere tænder, for ny forskning fra Madrid Universitet og Zurich Universitet viser, at rødvin kan give stærkere tænder, sundere tandkød og færre huller.
Goddhousekeeping.com skriver, at vinen, ifølge forskerne, har en virkning, der dræber skadende bakterier. Studiet er publiceret i Journal of Agricultural and Food Chemistry og her påpeger forskerne, at drikkeriet skal være moderat og ikke foregå uhæmmet, men at det hjælper dine tænder:
-Vores resultater viser, at rødvin i moderat koncentration hæmmer væksten af nogle patogene arter i en mundtlig biofilm model.
Det er ikke som du tror. Det er derfor får du gule tænder. Læs mere på soendag.dk
Alkoholfri saft
Er du ikke den store vin-drikker eller rører du ikke alkohol, så skal du ikke tvinge dig selv til at drikke det blot for at få gode tænder. Forskningen viser nemlig også, at de kemiske egenskaber går igen i ikke-alkoholiske vine eller i visse former for druesaft eller druemost.
Rødvin er kendt for at farve tænderne og gøre dig fuld, hvis du drikker for meget af det, men nu kan du altså tilføje bedre tænder til plus-siden, hvis du mangler en god undskyldning for at nyde et glas vin til maden - udover at det smager virkelig godt.
Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media