Begrebet superfood er her, der og alle vegne. Den ene dag skal man spise sig sund med matcha-te, gurkemeje og chia-frø, den næste dag er det hvedegræs, gojibær og acai.
Men hvad er op og ned, og er det overhovedet noget, vi har brug for? Slet ikke, mener klinisk diætist Anne Louise Knudsen og seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Anja Pia Biltoft-Jensen.
- Superfood er jo ikke et begreb, som videnskaben bruger, men et begreb nogen bruger for at promovere deres fødevarer, siger DTU-forskeren og bakkes op af diætisten.
- Det er plattenslageri og penge ud ad vinduet, for der er ikke noget i den her verden, som vi kan spise eller gøre, som har en mirakuløs virkning. Det findes ikke. Den type mad, bær, pulver findes ikke, siger Anne Louise Knudsen fra Diætpiloten.
- Jeg tror, at folk gerne vil købe troen på, at det er den nemme udvej. Men der er ingen nem udvej. Det handler om almindelig sund kost og motion, men det er bare ikke særligt sexet at sige, siger Anne Louise Knudsen.
Det samme mener Anja Pia Biltoft-Jensen.
- Det, der sikrer os, at vi får de næringsstoffer, vi har behov for, er netop, at vi spiser varieret, og at vi spiser inden for de gængse fødevaregrupper, som er frugt, grønt, fuldkorn, fisk, kød og mælkeprodukter, siger hun.
Og der er netop videnskabeligt belæg for, at disse fødevaregrupper fremmer sundheden og forebygger sygdomme, siger DTU-forskeren.
- Vi skal spise inden for alle fødevaregrupper, og selvfølgelig er der forskel på, hvor meget man skal spise inden for de forskellige grupper, men hvis vi holder os til kun at spise specifikke fødevarer, så er der stor sandsynlighed for, at vi ikke får det, vi har brug for, siger Anja Pia Biltoft-Jensen.
- Hvis du kun spiser blåbær, fordi du tror, det er superfood, så kommer du i underskud af forskellige næringsstoffer, siger hun.
Så når superfood, som eksempelvis moringa-blade bliver markedsført med, at det indeholder syv gange så mange C-vitaminer som en appelsin, så er det fuldstændig ligegyldigt.
- Danskerne får nok C-vitamin i forvejen. Det er ikke noget, vi er i underskud af i forhold til hverken sundhed eller de anbefalinger, der ligger, siger Anja Biltoft-Jensen.
Så vi behøver ikke disse nye eksotiske frø, bær, blade eller pulverprodukter, som lover endnu flere vitaminer og antioxidanter.
- Vi har ikke brug for ekstra antioxidanter og vitaminer, hvis vi spiser vores 400 gram varieret grønt om dagen, siger Anne Louise Knudsen.
At købe disse ofte dyre fødevarer og produkter er ikke noget, som Anja Pia Biltoft-Jensen vil fraråde, der er bare ikke noget generelt behov for det.
- Man skal ikke holde sig fra nye fødevarer, de kan sagtens være sunde og bidrage til en sund kost. Men at fokusere på det alene, det vil jeg ikke gøre, siger hun.
Hvis DTU-forskeren skulle anbefale noget som værende superfood, så er hun ikke i tvivl.
- Frugt og grønt, fisk og fuldkorn. Masser af det. Det er virkelig superfood, siger hun med et smil på læben.
Fakta: Forbruget af wellness-fødevarer stiger
- Jagten på sundhed får danskerne til at købe flere wellness-fødevarer.
- Wellness-fødevarer beskrives som fødevarer, som enten er særligt sunde, "fri for"-produkter eller produkter, som er tilført eksempelvis mere protein.
- Sidste år brugte vi 22,1 milliarder kroner på wellness-fødevarer.
- Det er en stigning på 1,5 milliarder kroner på fire år.
Kilde: Finans.dk.
/ritzau/FOKUS