Drop dyre cremer: Sådan holder du huden ung uden at bruge kassen
Drømmer du om smuk, strålende og naturlig lækker hud – også når du runder de 50? Så gælder det om at passe godt på din hud allerede fra en tidlig alder.
Du behøver ikke bruge formuer på dyre hudprodukter. Med simple råd kan du holde huden ung.
Du behøver ikke bruge formuer på dyre hudprodukter. Med simple råd kan du holde huden ung. Foto: SCANPIX arkiv


Af Charlotte Hallbæck, FEMINA, Aller Media

Vi bruger rigtig mange penge på skønhedsprodukter hvert år. Bare i Danmark spenderede vi i 2012 over 1,8 milliarder kroner på hudpleje, viser tal fra brancheforeningen SPT. Men jagten på smuk og naturlig hud behøver faktisk ikke være specielt dyr.

Ifølge kosmetolog og makeup-artist Sandie Winkel, er der nogle relativt simple skønhedsvaner, der kan hjælpe med at bevare din hud ung og spændstig.

Hollywoodstjernerne kommer under kniven for at se yngre ud: Se før- og efter-billederne af dem på femina.dk

- Man kan smøre sig ind i nok så mange dyre cremer og dække sorte rande med markedets bedste concealer, men hvis det grundlæggende ikke er på plads, ja, så hjælper det knap så meget. Får du f.eks. ikke nok søvn eller vand, kan det næsten være ligegyldigt, hvor mange penge, du bruger på dyre cremer. I virkeligheden kan man komme langt med at være lidt god ved krop og sjæl, siger Sandie Winkel.

Så tit skal du skifte dit sengetøj. Læs svaret på Femina.dk

Sådan får du smuk hud – Sandie Winkels 4 gode råd:

1. Få masser af søvn. Din hud restitueres om natten, og samtidig sørger en god nats søvn for, at du ikke er plaget af poser og mørke rande under øjnene.

2. Drik masser af vand – huden har ligesom resten af kroppen brug for at blive vandet, så den ikke dehydrerer og bliver slap og kedelig at se på. En anden gavnlig effekt er, at vandet hjælper med at transportere/rense affaldsstofferne ud.

3. Spis masser af sund mad. Avokado, nødder, fed fisk og olier er alle med til at smøre huden indefra og hjælper næringsstofferne med at optages i cellerne.

4. Husk solcreme, solhat og siesta – de ultraviolette stråler fra solen er den største synder, når det kommer til ældning af huden. Og så er det bestemt også værd at påpege, at du samtidig forøger din risiko for hudkræft.

Pigmentpletter generer rigtig mange kvinder: Læs, hvordan du kommer dem til livs, på femina.dk

Originalt link 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.