Dronningen samlede 39 til fest: Se deres familiefoto
Dronning Margrethe og prins Henrik havde kæmpe ryk ind i julen på Fredensborg Slot i Nordsjælland, hvor et væld af børnebørn gjorde det ekstra hyggeligt.
Der var dømt fuldt hus hos dronning Margrethe og prins Henrik i julen i år, hvor hele familien første juledag stillede op til stort fællesfoto.
Der var dømt fuldt hus hos dronning Margrethe og prins Henrik i julen i år, hvor hele familien første juledag stillede op til stort fællesfoto. Steen Brogaard/Kongehuset/POLFOTO


Det er sjældent, det sker, men i år lykkedes det. Den danske kongefamilie holdt kollektiv stor-jul på Fredensborg Slot i Nordsjælland. 39 kongelige fejrede højtiden sammen, og det må have glædet værtsparret, dronning Margrethe og prins Henrik.

Ikke mindst har det utvivlsomt skabt glæde, at så mange børnebørn var samlet. Frederik og Marys fire børn - Christian, Isabella, Vincent og Jopsephine - samt Joachim og Maries to børn Henrik og Athena samt Joachims drenge af første ægteskab, Felix og Nikolai var bare et udsnit af de mange royale rollinger.

I et interview med Billed Bladet har prins Joachim med et smil på læben kaldt den store jul for 'et rigtigt gedemarked' - og drøn på må der da også have været.

Årsagen til, at kongefamilien i år holdt jul på Fredensborg Slot var ifølge Billed Bladet, at Amalienborg er under ombygning med nyt tag.

Da der er rigtig god plads på Fredensborg, blev der lagt en føler ud hos familien, som da mente, at det var en en rigtig god idé med en stor fælles jul i år. De enetse, der ikke kunne deltage i løjerne, var den højgravide prisesse Nathalie og hendes mand samt deres søn Konstantin.

I går ved middagstid blev familiefotografiet taget. Herefter inviterede Frederik og Mary på juleforkost i Kancellihuset, og det hele sluttede ifølge Billed Bladet af med et stort fyrværkeri klokken 18.

På billedet ses på bagerste række fra venstre: Kronprins Pavlos, prinsesse Theodora, Don Carlos Morales Quintana, prinsesse Alexia, prins Achileas, prins Constantine, prinsesse Marie, prins Joachim, Mary, Frederik, Arietta Morales, prinsesse Maria, kronprinsesse Marie-Chantal, prins Philippos, prinsesse Tatiana, prins Nikolaos, prins Odysseas, prins Felix, prins Nikolai, prinsesse Alexandra, preve Jefferson, komtesse Ingrid, greve Richard, dronning Anne-Marie, kong Konstantin, dronning Margrethe, prins Henrik, prinsesse Benedikte, Anne-Marie Morales, Amelia Morales, Carlos Morales, prins Aristidis, prins Henrik, prinsesse Josephine, prinsesse Athena, prinsesse Isabella, prins Vincent og prins Christian. (Steen Brogaard/Kongehuset/POLFOTO)

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.