I et interview med Tysklands største og mest indflydelsesrige nyhedsmagasin, Der Spiegel, gør dronning Margrethe en sjælden undtagelse og svarer på et politisk spørgsmål.
Det tyske ugemagasin stiller nemlig dronningen et spørgsmål i forlængelse af den norske kong Haralds tale i begyndelsen af september. Her sagde kong Harald blandt andet, at "nordmænd tror på Gud, Allah, Alt og Intet":
I interviewet med Der Spiegel siger dronning Margrethe blandt andet:
- Jeg vil ikke sige, at vi er et multikulturelt land, men her bor flere mennesker, der har forskellige rødder, baggrunde og religioner, end der gjorde for 30 år siden.
- Dette gælder også for religionerne. Som dansk dronning er jeg af forfatningen bundet til den lutherske tro, men det udelukker ikke andre troende. Tværtimod tror jeg, at jeg kommer tættere på andre med en anden tro, fordi jeg selv er troende. I øvrig repræsenterer jeg alle mennesker, der er borgere i Danmark.
Nationalstaten er betydende
Tidligere i denne måned sagde dronning Margrethe i et program på DR, at selv om danskernes hverdag bliver mere præget af globalisering, er det nationale fortsat vigtigt for danskerne.
For Ifølge dronning Margrethe er danskerne bevidste om, hvor de hører hjemme.
- Jeg tror altså faktisk, at nationalstaten betyder noget. For man kan nå andre, men man skal jo helst have fat i sin egen ende først. Jeg har min tvivl om, at folk er så internationalt tyndt-flydende, sagde dronning Margrethe i DR-programmet.
På tysk besøg
Dronning Margrethe er søndag tilstede ved en festgudstjeneste i forbindelse med genåbningen af slotskirken i Wittenberg i Tyskland. Hun har broderet et stykke stof til alterbordet, som hun giver som gave.