Drikker du nok vand?
Vand er helt afgørende for dig og din krops velbefindende, men hvor meget skal du egentlig indtage?
Vand er helt afgørende for dig og din krops velbefindende, men hvor meget skal du egentlig indtage?
Vand er helt afgørende for dig og din krops velbefindende, men hvor meget skal du egentlig indtage? Colourbox


Din krop består af 50-70 procent vand, og derfor har vand også en kæmpe betydning for, hvordan din krop fungerer, og hvordan du har det.

Ifølge sundheds- og livsstilsekspert Julie Retbøll Eriksson er vand blandt andet med til at transportere næring ud til dine celler og affaldsstoffer væk fra samme. Ligesom vand også har vandet betydning for din fordøjelse.

- Hvis du ikke drikker vand, og altså skifter det vand ud, din krop består af, vil det svare til at hælde det mad, du spiser, ned i et akvarium til fisk og ikke skifte vandet. Det er hverken sundt eller lækkert, siger hun og understreger, at det derfor ikke er muligt at erstatte vand med andre væsker.

- Du kan supplere med danskvand eller te, men mere end 2-3 kopper tællere ikke med, da det også virker vandrivende siger hun.

Så meget skal du drikke

Drik efter kropsvægt
Du skal drikke 1/3 af din kropsvægt i dl. Hvis du vejer 60 kilo, skal du drikke 20 dl om dagen, svarende til 2 liter.

Drik mere ved træning
Når du træner, skal du dog øge dit indtag, da du under træning vil miste en del væske. Det samme gør sig gældende, hvis du er på ferie i et meget varmt klima. Så har din krop også brug for mere væske.  

Gør det til en vane
Har du svært ved at få drukket nok vand, så forsøg at gøre det til en vane ved altid at have en vandflaske med dig eller et glas vand ved siden af dig på arbejdet.

Tilsæt smag
Hvis du ønsker den smag, som saft og sodavand kan give, så tilsæt lime, jordbær eller agurk i dit vand.

Spørg Julie

Julie er sundheds- og livsstilsekspert og står bag firmaet Glad Livsstil.

Vil du også vide mere om kost, træning og livsstil mere generelt, så skriv dit spørgsmål til hende på julie@gladlivsstil.dk. Skriv Avisen.dk i emnefeltet.

Svarene bliver bragt her på Avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.