Dramatisk arbejdsulykke: Skorstensfejer styrter fire meter ned
En 52-årig mand er hårdt kvæstet, efter han trådte gennem et eternittag på Gilleleje Havn. Manden faldt mindst fire meter ned og ramte en traktors sneskovl.
Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
localeyes.dk


En 52-årig skorstensfejer fra Frederiksværk i Nordsjælland var tirsdag formiddag udsat for en arbejdsulykke, da han skulle rense en skorsten på havnen i fiskerbyen Gilleleje.

- Han skulle rense en skorsten på en redskabsbygning, men etanittaget var åbenbart så porøst, at han røg gennem, faldt fire meter ned og ramte en sneskovl til en traktor, siger pressekoordinator ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, til Lokalavisen.dk.

Den kvæstede mand fik førstehjælp af tililende. Ifølge localeyes.dk brækkede han det ene ben, men var ved bevidsthed, da han blev fløjet til Rigshospitalet med akutlægehelikopteren. Han skulle være udenfor livsfare.

Arbejdstilsynet og politiet undersøgte efterfølgende ulykkesstedet.

Se flere videoer på Localeyes.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.