NASA havde ikke meget at juble over søndag, da deres ubemandede SpaceX-raket eksploderede mindre end to og et halvt minut efter at være sendt afsted fra den store Cape Carnaveral-base i Florida.
Store mængder dyrt udstyr, der skulle have været brugt af astronauterne på Den Internationale Rumstation, gik tabt ved ulykken.
'Det er en hård dag. Det var ikke her, jeg havde lyst til at være på en søndag eftermiddag, men rumfart er ikke let, som vi tidligere har beskrevet for jer, og jeg tror, at dette viser sværhedsgraden og udfordringerne, som vi møder i rumfart,' forklarede William Gerstenmaier, der er leder for NASA's operationer i rummet.
SpaceX-raketten nåede 43 kilometer op, inden den eksploderede med 4667 kilometer i timen. Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup