Drabstiltalt optog lejer med skjult kamera
Via en boks i soveværelset optog formodet drabsmand en logerende, som han senere ifølge anklageren voldtog.
I en hvid boks i soveværelset i sin lejlighed havde den tiltalte i en drabs- og voldtægtssag fra Lyngby installeret et kamera. Kameraet kunne han styre fra sin computer, og det blev brugt til at belure en logerende kvinde.
I en hvid boks i soveværelset i sin lejlighed havde den tiltalte i en drabs- og voldtægtssag fra Lyngby installeret et kamera. Kameraet kunne han styre fra sin computer, og det blev brugt til at belure en logerende kvinde. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


I en hvid boks i soveværelset i sin lejlighed havde den tiltalte i en drabs- og voldtægtssag fra Lyngby installeret et kamera. Kameraet kunne han styre fra sin computer, og det blev brugt til at belure en logerende kvinde.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, hvor en 31-årig mand torsdag ved Retten i Lyngby blandt andet er tiltalt for et drab på en italiensk kvinde og voldtægt af to andre kvinder.

Alle tre lejede et værelse i mandens lejlighed i foråret og sommeren 2014.

Manden er ifølge anklagen skyld i blufærdighedskrænkelse af den ene kvindelige lejer, da han optog et nøgenbillede af hende, mens hun sad på sin seng.

- Der var en person, der ville bo på værelset, og jeg sagde, at der allerede boede en. Personen ville ikke tro mig, og derfor tog jeg et billede af hende, der boede på værelset, forklarer den 31-årige i Retten i Lyngby.

At han installerede kameraet, forklarer han med, at han ville have overblik over, hvad der foregik i hans lejlighed, når han ikke var tilstede.

- På det tidspunkt var der en mand, der lejede værelset i min lejlighed. Jeg installerede kameraet, for at jeg kunne se, hvem der kom i lejligheden, når jeg ikke var hjemme.

Den 31-årige er en lavstammet mand, som i retten er afslappet klædt i joggingbukser og en træningsjakke. Han er vokset op i Syrien og kom til Danmark i 2011.

En tolk oversætter for manden, der taler arabisk.

Han fandt sine lejere på hjemmesiden findroommate.dk, hvor han indrykkede boligannoncer, fortæller han. Værelset lejede han ud for 2500 kroner om måneden.

Og den 31-årige foretrak kvindelige lejere.

- Min søster besøger mig og i forhold til vores religion er det bedst, hvis det kun er kvinder, der bor hos mig, siger han.

- Så behøver hun ikke have tørklæde på, når hun er der.

De to voldtægter fandt angiveligt sted i maj og juni sidste år, mens drabet på en 48-årig kvinde fra Italien ifølge anklageren skete i slutningen af juli.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.