Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Drabsforsøg var internt opgør i Hells Angels

Politiet har slået til mod Hells Angels i København og anholdt 30 personer efter voldeligt opgør fredag aften.

22. sep. 2012 kl. 02:15 (opdateret kl. 09:32)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Begge mænd er tilsyneladende blevet smidt ud af HA.
Begge mænd er tilsyneladende blevet smidt ud af HA. Foto: Flemming Schiller / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Politiet betegner drabsforsøgene mod to mænd - der fredag aften blev fundet såret af knivstik og skud på Amager - som et internt opgør i Hells Angels.

Det oplyser efterforskningsleder Tommy Keil, station Amager hos Københavns Politi, til Ritzau.

Efter drabsforsøgene, som fandt sted omkring klokken 20.15 i Kastrup, har politiet slået til mod flere af Hells Angels klubhuse i Storkøbenhavn.

- Vi har anholdt omkring 30 personer, og vi håber, at gerningsmanden er at finde blandt de anholdte, fortæller Tommy Keil.

Gerningsstedet var formentligt Ugandaskoven, der ligger på Ugandavej. Men det 31-årige knivoffer blev smidt ud af et køretøj på Englandsvej.

- Vi finder en mand, der er blevet smidt ud af en bil. Han er blevet slået og stukket, siger Tommy Keil.

Det andet offer, en 32-årig mand, blev fundet i en sort personbil på Englandsvej, hvor han lå på bagsædet med skudsår i benet.

- Det er en mand, der er blevet skudt formentlig i benet, siger Tommy Keil, som oplyser, at begge mænd skønnes uden for livsfare.

Ekstra Bladet skriver, at begge mænd for ganske nyligt er blevet smidt ud af Hells Angels i såkaldt "Bad Standing".

Dermed tyder det på, at episoden ikke har noget at gøre med den spirende konflikt mellem HA og Bandidos, der for tiden kører på Amager.

Onsdag morgen blev en lastbil med en mursten på speederen kørt ind i et Bandidos-klubhus på Amager Landevej.

Politiet udelukkede hurtigt, at der her var tale om en tilfældighed, og torsdag advarede politiet offentligheden om, at en ny rockerkonflikt kunne være under opsejling.

Der har den senere tid været en del voldelige sammenstød mellem Hells Angels og Bandidos, og onsdag ransagede 18 rockeradresser over hele Sjælland og tilbageholdt over 100 personer.

Der skal senere tages stilling til, om nogle af fredagens anholdte fra politiets aktion mod rockerborgene skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af lørdagen.

Læs også: HA-rocker stukket ned på Amager

Læs også: Fire anholdt efter rockeraktion

Læs også: Frygt for rockerkrig sender politi i aktion

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites