DR-værter hylder seerne i sjov musikvideo
I anledning af Danmarks Radios 90-års fødselsdag har en perlerække af kanalens værter lavet en musikvideo, hvor de hylder deres seere.
Sammen med en masse andre DR-værter medvirker "Mads & Monopolet"-vært Mads Steffensen i en ny musikvideo, hvor de lovpriser licens.
Sammen med en masse andre DR-værter medvirker "Mads & Monopolet"-vært Mads Steffensen i en ny musikvideo, hvor de lovpriser licens. Foto: RASMUS FLINDT PEDERSEN/POLFOTO


I år fylder Danmarks Radio 90 år, og det fejres på en lidt utraditionel måde.

Blandt andet har de udsendt en sjov musikvideo, de kalder "DR Din Skyld", hvor en perlerække af DR-værter lovpriser deres seere for at betale licens.

- Uden dig var vi ingenting, kun kanaler fyldt med sne. DR din skyld og tusind tak for det, lyder sangens omkvæd.

I videoen kan man blandt andre opleve entertainerne Mads Steffensen, Thomas Skov og Emil Thorup synge, ligesom tv-avisens værter Kåre Qvist, Kim Bildsøe Lassen og Tine Gøtzsche også sniger sig med i den underholdende musikvideo.

Derudover optræder en lang række børnefjernsyns-favoritter også i "DR Din Skyld", hvor de i fællesskab rapper om licens.

- Uden tv-licens havde det været slut. Så havde Ingrid hverken haft en lillebror- eller søster, og der var nul post i Vinterbyøster, lyder det blandt andet fra det rappende dukkepar Kaj & Andrea.

Foruden den ikoniske grønne frø og den blå fugl optræder blandt andre de fiktive karakterer Bamse, Dolph og Anna & Lotte også i licens-rappen.

Du kan se og høre "DR Din Skyld" lige her: https://www.youtube.com/watch?v=qcIzqeleqMQ

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.