DR-vært sviner TV-Avisen: "Taler ned til sine seere"
Grotesk, åndssvagt, pinligt, dumt, vanvittigt. Adrian Lloyd Hughes skyder løs på DR i interview med fagbladet Journalisten.
TV-Avisen taler ned til sine seere, mener Adrian Lloyd Hughes. 
TV-Avisen taler ned til sine seere, mener Adrian Lloyd Hughes.  Foto: Scanpix/arkiv


Det er faktisk en tilfældighed, at kultur-profilen Adrian Lloyd Hughes er gået til angreb på sin egen arbejdsplads.

I et interview i fagbladet Journalisten langer tv-værten ud efter en helt bestemt interview-praksis, man gør brug af i DR's flagskib, TV-Avisen.

- Det er fuldstændigt grotesk, åndssvagt, pinligt, dumt, vanvittigt, at Peter Qvortrup Geisling står og fryser mellem bygningerne i DR Byen og rapporterer om et sundhedsproblem - på trods af at Kim Bildsøe Lassen, der interviewer ham, står 38 meter fra ham i et tv-studie, siger Adrian Lloyd Hughes til fagbladet.

Svaret kommer, da han i interviewet bliver spurgt, hvad branchens største udfordring er.

- Der er tale om, at TV-Avisen taler ned til sine seere, uddyber Adrian Lloyd Hughes overfor Ekstra Bladet.

Adrian Lloyd Hughes giver også tidens nyhedsjournalistik et skud for boven. Han mener at tempoet er alt for højt, og at hans kolleger skal droppe Twitter.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.