Tine Gøtzsche er en af TV Avisens ansigter udadtil, men den 1. september er det slut. Der skal hun nemlig ikke længere præsentere nyheder for de danske seere.
Fængselsbetjent stopper: Var for tæt på Peter Madsen
Den garvede DR-profil håber dog ikke, det er helt slut med at lave tv. Det erkender hun overfor Billed Bladet.
Til bladet har hun således løftet lidt af sløret for, hvad tiden efter TV Avisen skal bruges til.
- Jeg regner med, at jeg skal lægge en bund af konference- og moderator-opgaver, og jeg har flere skriveprojekter og håber, at jeg skal lave mere fjernsyn, siger hun til Billed Bladet.
Selvom Tine Gøtzsche således indikerer, at hun vil savne arbejdet bag skærmen, så er hun ganske tilfreds med beslutningen om at stoppe.
- Det føles så godt, og jeg glæder mig til at udkomme på andre måder, siger hun til Billed Bladet.