DR-legende er død
26 af verdens største sportsbegivenhder nåede Niels Christian Niels-Christiansen at kommentere. Han døde i weekenden.
Niels Christian Niels-Christiansen, Finn Kobberø og Svend Gehrs.
Niels Christian Niels-Christiansen, Finn Kobberø og Svend Gehrs. Foto: Scanpix/arkiv


I weekenden mistede dansk sports-journalistik en af sine helt store kommentatorer.
Niels Christian Niels-Christiansen døde. Han blev 91 år.

Det skriver BT.

Niels Christian Niels-Christiansen var ifølge BT alvorligt syg i de sidste år af sit liv og tilbragte sin sidste tid på plejehjem.

Første mand til tipskamp

Niels Christian Niels-Christiansen havde mange legendariske begivendheder bag sig og var blandt andet ved mikrofonen, da Danmarks Radio i 1969 åbnede mange års transmission med tipskampe. Den første kamp stod mellem Wolverhampton og Sunderland.


Det var alletiders kommentator-legende, Gunnar "Nu" Hansen (til højre), som ansatte Niels Christian Niels-Christiansen (i midten). Fra venstre er det Finn Heiner, DR, Edwin Hansen, Dansk Tipstjeneste, Niels Christian Niels-Christiansen, DR, Palle Holgersen, DR, og Gunnar "Nu" Hansen. Foto: Karl Høver/Scanpix/arkiv

Klar på årets første dag

Niels Christian Niels-Christiansen nåede ifølge BT at kommentere blandt andet ni verdensmesterskaber i fodbold fra 1958-1990, ni vinter-OL fra 1964-1994 og otte sommer-OL fra 1969-92.

Dertil kommer et hav af fodboldkampe og - måske ikke mindst - den klassiske skihop-konkurrence nytårsdag fra Garmisch-Partenkirchen.

Han stoppede sin karriere i 1994.


Niels Christian Niels-Christiansen fotograferet ved sit 40 års jubilæum. Foto: Scanpix/arkiv

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.