Downtown Abbey-stjerne på 80: Min branche er fest eller sult
Maggie Smith har en lang og prisværdig karriere bag sig. Og i en alder af 80 år topper hun lige nu i serien Downtown Abbey. Her fortæller hun til SØNDAG om at blive skuespiller og om at miste sin mand.
- Det er enten fest eller et liv tæt på sultegrænsen i vores profession. Når du er med i serier som for eksempel »Harry Potter« eller »Downton Abbey«, er det umuligt at stoppe op og trække vejret dybt, siger den 80-årige superstjerne.
- Det er enten fest eller et liv tæt på sultegrænsen i vores profession. Når du er med i serier som for eksempel »Harry Potter« eller »Downton Abbey«, er det umuligt at stoppe op og trække vejret dybt, siger den 80-årige superstjerne. SCANPIX arkiv


Maggie Smith stiller ikke særligt gerne op til interviews, hun taler helst ikke om sig selv, og den eneste bog, der findes om hende, er en tør opremsning af teaterroller. Hun er i skuespillerfaget for at spille skuespil, slår hun fast i et sjældent interview med ugebladet SØNDAG.

Maggie Smith, der i en alder af 80 år er med i hitserien 'Downton Abbey', har faktisk altid haft lyst til at spille skuespil. Og hun begyndte tidligt.

’Jeg gik i skole. Jeg ville spille skuespil. Jeg begyndte at spille skuespil, og det gør jeg stadigvæk,’ siger hun.

Forældre forbød hende at blive skuespiller

Maggie Smith er født i Ilford i Essex i 1934 og flyttede med sin familie til Oxford, da hun var fem år, fordi hendes far skulle arbejde som lærer på universitetet. Forældrene forbød hende længe at uddanne sig som skuespiller. Maggies mor sagde syrligt, inden hun drejede om på hælen:

’Skuespiller – med sådan et ansigt!’

Hendes far var mere indstillet på at glæde sin datter, og hun fik da også allerede debut på teatret i London i 1954 i en alder af 20 år. Siden gik det slag i slag på teatret i både Boston og New York allerede året efter.

Studievært Katrine Hertz Mortensen blev ramt af angst efter sin mors død. Læs mere på søndag.dk

Fest eller sult

Til november kommer »The Lady in the Van« i biograferne, hvor Maggie Smith spiller en ældre kvinde, der bor i en bil, og som bevæger sig rundt i kørestol. Det er en rolle fra teatret, som hun nu gentager på film.

’I teatret ved man altid, hvor man er kommet til, og hvornår der er forestilling, og hvornår der ikke er. På filmindspilninger virker det efterhånden, som om man skal stå permanent til rådighed med to minutters varsel på noget, der føles som 12-timers dage. Indspilningsperioderne bliver stadig kortere. Teater er også arbejdsomt og hårdt, men der kan man i det mindste ændre på en dårlig præstation allerede dagen efter, hvor du aldrig kan ændre noget rædselsfuldt i en film eller en tv-serie. Det eksisterer til evig tid, og det kan gøre mig skør,’ siger Maggie Smith og fortsætter:

’Det er enten fest eller et liv tæt på sultegrænsen i vores profession. Når du er med i serier som for eksempel »Harry Potter« eller »Downton Abbey«, er det umuligt at stoppe op og trække vejret dybt.’

Kirsten Lehfeldt har indset, at der er en udløbsdato på alt, så derfor skal alt give mening

Øredøvende stilhed

Måske har Maggie Smith heller ikke lyst til det, siden hendes mand nummer to, manuskriptforfatter Beverley Cross, døde i 1998.

Om den forfærdelige begivenhed har hun sagt:

’De siger, at sorgen går væk, men det gør den ikke. Efter arbejdsdagen føler du dig alene, så en dag, der er helt fyldt ud, holder dig væk fra spørgsmål om, hvorfor du er alene. Når dagen stopper, er der kun øredøvende stilhed tilbage.’

Redigeret af Louise Aarkrog, webredaktionen, SØNDAG, Aller Media.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.