Dortmund vinder planmæssigt hjemme over Freiburg
Borussia Dortmund spillede sig på tredjepladsen i Bundesligaen med en 3-1-sejr hjemme over Freiburg.
Pierre-Emerick Aubameyang indledte scoringen, da Borussia Dortmund fredag besejrede Freiburg 3-1 i Bundesligaen.
Pierre-Emerick Aubameyang indledte scoringen, da Borussia Dortmund fredag besejrede Freiburg 3-1 i Bundesligaen. Foto: Patrik Stollarz/AFP


Borussia Dortmund hentede tre forventede point, da Freiburg fredag aften var på besøg i opgøret i Bundesligaen.

Her vandt Dortmund 3-1 efter en smuk tredje scoring i overtiden, og sejren sender hjemmeholdet op på andenpladsen i ligaen med 12 point for fem kampe.

Bayern München ligger lige efter med samme pointantal, men en bedre målscore og en kamp færre.

Pierre-Emerick Aubameyang bragte Dortmund foran 1-0 i første halvlegs sidste minut med sin femte sæsonscoring, og det var en nem en af slagsen, da Aubameyang fik sidste fod på et indlæg fra Ousmane Dembele.

Føringen holdt indtil det 53. minut i anden halvleg, hvor Lukasz Piszczek bankede en ripost i nettet til 2-0.

Det kunne ligne indledningen til en storsejr på hjemmebanen, men Freiburgs Maximilian Philipp ville det anderledes efter en lille time.

Det 22-årige talent viste overblik, da han kom alene igennem, passerede Alexander Schwolow i Freiburgs mål og reducerede til 1-2.

Der var spænding om resultatet helt frem til overtiden, hvor Raphaël Guerreiro lukkede kampen med en flot scoring til 3-1, efter at Aubameyang og Gonzalo Castro havde spillet småbold i forarbejdet til scoringen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.