Dorthe gik ned med stress: Jeg har lært at sige fra
Da Dorthe i november gik ned med stress, lærte hun, at det er nødvendigt at sige fra indimellem.
Da Dorthe i november gik ned med stress, lærte hun, at det er nødvendigt at sige fra indimellem.
Da Dorthe i november gik ned med stress, lærte hun, at det er nødvendigt at sige fra indimellem. Privat


Omstruktureringer på jobbet, en stor udskiftning i medarbejderstablen og alt for mange arbejdsopgaver slog i starten af 2014 benene væk under 47-årige Dorthe Hansen fra Kolding.

- Der var hele tiden noget nyt, vi skulle forholde os til og sætte os ind i. Samtidig havde jeg rigtig svært ved at sige nej til opgaver. Jeg ville bare gerne have, at alle andre havde det godt – så skulle jeg nok tage læsset, fortæller Dorthe, der arbejder som social- og sundhedsassistent på et midlertidigt opholdssted.

- Jeg tror, det blev lidt en selvfølge for mine kollegaer, og jeg kunne ikke sige fra. Jeg var heller ikke opmærksom på, at jeg indimellem burde gøre det, for jeg mente jo, jeg kunne klare det hele, tilføjer hun.

Heller ikke da hun i januar sidste år brød sammen på jobbet, lå søvnløs om natten og ofte græd uden nogen umiddelbar grund, forstod hun, at hun trak et større læs, end hun og hendes krop kunne holde til.

- Min mand prøvede ellers at fortælle mig, at jeg skulle slappe mere af. Men han fik bare at vide, at det skulle han ikke blande sig i. Jeg havde jo styr på det, troede jeg, fortæller Dorthe, der er en ud af mange, som har svært ved at sige fra på jobbet.

En ny undersøgelse fra Wilke viser nemlig, at omkring 60 procent af alle lønmodtagere har sagt ja til en opgave på jobbet, som de ellers ikke havde tid til.

Nye redskaber

For Dorthe blev det store arbejdspres for meget, og i august begyndte symptomerne på stress at blive værre og mere fysiske. Blandt andet kunne hun pludselig ikke mærke den ene side af kroppen og blev derfor indlagt og undersøgt for både parkinson og sclerose. Lægerne kunne dog ikke forklare symptomerne, så hun blev sendt hjem med uforrettet sag og begyndte at arbejde igen.

LÆS OGSÅ: Vi presser os selv: Har svært ved at sige nej på jobbet

Igen i november røg hun på sygehuset, da hun vågnede med krampe og voldsom hjertebanken med mistanke om blodprop. Og først da lægerne nævnte ordet stress, begyndte Dorthe selv at tænke tanken.

- Jeg endte med at sygemelde mig og gå til psykolog. Der fik jeg nogle redskaber til at håndtere arbejdet bedre. Blandt andet er det gået op for mig, hvor vigtigt det er at sige tingene højt og kunne sige fra, fortæller hun.

Går glad på job

I midten af december startede hun på job igen, og selvom det nogle gange kan være svært at sige nej eller angstprovokerende at sige sin mening, så har det ifølge Dorthe hjulpet.

- Jeg gør tingene færdige, inden jeg begynder på noget andet. Og når jeg går hjem, har jeg lært at sige til mig selv, at der jo kommer en nattevagt, som kan tage over. Jeg er meget mere opmærksom på mig selv, siger hun og understreger, at det også hjælper, at der kommet mere styr på arbejdspladsen og strukturen der.

- Nu, hvor der ikke hele tiden kommer nye kollegaer til, synes jeg, vi er blevet bedre til at lægge mærke til hinanden. Samtidig har vi en leder, der er god til at håndtere stress, og som hører, hvad vi siger, fortæller Dorthe, som dog erkender, at hun stadig kan vågne om natten.

- Men så skriver jeg ned, hvilke tanker jeg får, og så gør jeg noget ved det næste dag. På den måde kan jeg hurtigt falde i søvn igen i stedet for at ligge og vende og dreje mig i flere timer. Det betyder også, at jeg går glad på arbejde, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.