Donorlande er dødtrætte af konflikten i Mellemøsten
Milliarder er brugt på projektet, men fred i Mellemøsten og en palæstinensisk stat har endnu lange udsigter.


Drømmen om fred og en palæstinensisk stat virker mere fjern end nogensinde, når Norge igen indkalder donorlandene til møde. Mellemøstforsker Marte Heian-Engdal siger, at der er tegn på udmattelse blandt donorlandene.

Den norske udenrigsminister, Børge Brende, leder mødet onsdag i donorgruppen AHLC i Bruxelles, ligesom Norge har gjort det lige siden begyndelsen i 1993.

Han vil som sædvanlig få løfter om flere penge, regner Heian-Engdal med, men samtidig vil giverne sende et signal om, at der snart skal ske en ændring til det bedre.

- Der er en stærkt stigende utilfredshed blandt toneangivende aktører, siger hun.

Der er brugt milliarder på at opbygge palæstinensiske institutioner, støtte palæstinensiske sikkerhedsstyrker og yde humanitær hjælp.

- Men særligt på Gaza-striben er situationen mere håbløs, end den har været længe, viser friske tal fra Verdensbanken. Banken rapporterer om tårnhøj arbejdsløshed og en yderst begrænset økonomisk vækst.

Heian-Engdal, som er tilknyttet Universitetet i Oslo, siger, at den slags rapporter sammen med fraværet af en fredsproces giver anledning til at nytænke brugen af penge. Man er nødt til at holde op med alene at omtale det som støtte til palæstinenserne, mener hun.

- Det er også bistand til Israel. Det betyder, at okkupationen ikke har så store omkostninger, hverken politisk, økonomisk eller moralsk, siger forskeren.

For Israel sparer meget på ikke at tage det fulde økonomiske ansvar som besættelsesmagt. Og støtten til en palæstinensisk sikkerhedstjeneste er klart i Israels interesse. Hvis donorerne giver mindre, vil det også gå ud over Israel.

Der er flere tegn på, at viljen til at yde tørrer ud. Nok blev der lovet nye milliarder til Gazastriben, da Norge og Egypten trommede sammen til et donormøde i december. Men pengene har vist sig at være vanskelige at drive ind.

- Vi fik løfter om 3,5 milliarder til Gazastriben. De seneste tal viser, at der er kommet 900.000 dollar ind, og de er blevet overført, oplyser Brende til NTB og tilføjer, at årsagerne til, at der ikke er kommet flere penge ind, er mange og komplicerede.

/ritzau/NTB

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.