Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Donationer vælter ind over Haiti

Der er stadig kaostilstande i Haiti, men ikke på grund af mangel på donationer. Tværtimod har landet modtaget en lind strøm af penge.

12. jan. 2011 kl. 16:45 (opdateret kl. 05:33) og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Haiti modtager store donationer og hjælp fra hele verden, men er magtesløse uden en plan fra myndighederne.
Haiti modtager store donationer og hjælp fra hele verden, men er magtesløse uden en plan fra myndighederne. Foto: Scanpix/AFP/Lisandro Suero
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

I dag er årsdagen for jordskælvet i Haiti, hvor landet blev lagt i ruiner.

Der hersker stadig kaostilstande, og en million mennesker i landet mangler ifølge FN's nyeste rapport stadig tag over hovedet.

Men det skyldes ikke mangel på donationer til landet. Haiti har nemlig modtaget store beløb i bistand og donationer. Alene FN har i 2010 overført det, der svarer til 7,3 milliarder kroner til haitianerne, viser de nyeste FN-tal. Dertil skal der lægges u-landsbistand, private og andre støttedonationer og sletning af landegæld oveni.

"Det synes jeg, virker som et stort beløb. Det ser ganske godt ud. Jeg tænker, at det vigtige for landet nu er at få det maksimale ud af pengene og ikke at bevillige flere," vurderer Lars Engberg-Pedersen, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Han har kigget på FN's overførte donationer og mener, det er modigt at overføre så store beløb til et land, hvis tilstand og regering stort set er faldet fra hinanden.

"Alle donorer må være nervøse for, om pengene bliver brugt på rigtig vis. Når man overfører mere end milliard dollar er det et udtryk for, at man er risikovillig, og det er der brug for. Det giver en motivation for statsapparetet til at komme i omdrejninger og komme videre," siger han.

Ifølge FN vil det koste cirka 65 milliarder kroner at genopbygge Haiti. Og med det her beløb, er de bestemt kommet godt fra start.

"Nu ved vi, hvad der er overført, og det ser ikke ringe ud. Om pengene bliver brugt, og om man overhovedet har en plan for, hvordan de skal bruges, er så det næste," siger Lars Engberg-Pedersen.

Det bliver bekræftet af katastrofechef i Dansk Røde Kors, Birgitte Bischoff Ebbesen.

"Det ser desværre ikke godt ud. De allerfleste af dem, der mistede deres huse under jordskælvet, bor stadig i lejre. Der er nemlig ikke lavet en plan for, hvordan genopbygningen skal foregå," siger hun.

Hun siger derfor, at alle de aktører, som er dernede for at hjælpe, ikke kan komme videre.

"Nu venter alle derfor på, at myndighederne lægger en realistisk plan frem," lyder det fra katastrofechefen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites