Dommerformand: Mansour-sag kalder på følelser og meninger
Generelt har politikere ikke problemer med at respektere domstolenes uafhængighed, mener Dommerforeningen.
Sam Mansour blev i sidste uge ved Retten på Frederiksberg kendt skyldig i en terrorsag, men han får lov til at beholde sit danske statsborgerskab. Det har fået flere politikere op i det røde felt.
Sam Mansour blev i sidste uge ved Retten på Frederiksberg kendt skyldig i en terrorsag, men han får lov til at beholde sit danske statsborgerskab. Det har fået flere politikere op i det røde felt. Foto: KENNETH MEYER/POLFOTO


Det er usædvanligt, at folketingspolitikere indirekte blander sig i domstolenes arbejde, som det er sket i sagen om dansk-marokkaneren Sam Mansour.

- Vi har en gang imellem en lille fight, hvor vi skal markere over for hinanden, men generelt synes jeg ikke, at politikerne har problemer med at respektere domstolenes uafhængighed, siger Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen.

At sagen har vakt så stor debat, skal nok ses i sammenhæng med udlændingedebatten herhjemme. Mansour har på flere sociale medier opfordret til terror og drab på navngivne danskere.

- Der var jo lagt påstand om inddragelse af statsborgerskab, og vi har en kraftig udlændingedebat for tiden, så derfor tror jeg, at det er en sag, der påkalder sig følelser og meninger, siger Mikael Sjöberg.

Flere politikerne er utilfredse med, at Mansour får lov til at beholde sit statsborgerskab.

Men dermed har de ifølge Mansours advokat, Thorkild Høyer, overtrådt retsplejelovens paragraf 1017, efter hvilken det kan give bøde eller fængselsstraf at fremsætte udtalelser, så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort.

Mansour har endnu ikke besluttet sig for, om han vil anke afgørelsen, og sagen er dermed fortsat åben. På den baggrund politianmeldte Thorkild Høyer søndag seks folketingspolitikere for deres udtalelser.

- Med anmeldelsen har sagen taget en ny drejning, konstaterer Mikael Sjöberg.

Fordi det kan ende med tiltale mod politikerne vil dommerforeningens formand ikke udtale sig om, hvorvidt han synes, at politikerne er gået for vidt.

- Problemet er, hvis udtalelserne har en karakter og er blevet sagt på en måde, så det menes at kunne påvirke domsmænd og nævninge, siger han.

Spørgsmål: Men det er vel netop politikernes arbejde at have holdninger?

- Det forstår jeg godt. Det er en kamp mellem på den ene side ytringsfrihed og på den anden side en fornuftig regel, der siger, at så længe retten sidder, så skal den ikke kunne påvirkes af nogen.

- Når en dom er afsagt, så må politikerne sige, hvad de vil. Og hvis de er utilfredse med resultatet, må de lave reglerne om, siger Mikael Sjöberg.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.