Dommere vil ikke væk fra justitsministeriet
De fleste retspræsidenter ønsker at høre til Justitsministeriet og vil ikke sættes fri som ombudsmanden.
Samtlige retspræsidenter er ikke enige om spørgsmålet. Men et stort flertal finder "det mest hensigtsmæssigt med den nuværende tilknytning til Justitsministeriet."
Samtlige retspræsidenter er ikke enige om spørgsmålet. Men et stort flertal finder "det mest hensigtsmæssigt med den nuværende tilknytning til Justitsministeriet." Foto: /Colourbox


Domstolene vil helst blive i de trygge rammer og ønsker ikke at blive løsrevet fra Justitsministeriet.

Det er konklusionen, efter at en tænketank nedsat af Domstolsstyrelsens bestyrelse har overvejet, om tiden er inde til en større uafhængighed af statsmagten.

Efter at have diskuteret emnet med cheferne for domstolene har bestyrelsen besluttet ikke at gøre noget.

Der vil ikke blive taget yderligere skridt vedrørende domstolenes tilhørsforhold, oplyser bestyrelsens formand, højesteretsdommer Jens Peter Christensen, i en mail til Ritzau.

På den ene side er der gode argumenter for at give domstolene samme status som Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen, som er underlagt Folketinget.

Fordelen er her blandt andet øget uafhængighed.

På den anden side taler flere forhold for at fastholde den nuværende ordning, hvor domstolene er underlagt Justitsministeriet, lyder det.

Samtlige retspræsidenter er ikke enige om spørgsmålet. Men et stort flertal finder "det mest hensigtsmæssigt med den nuværende tilknytning til Justitsministeriet," oplyser Jens Peter Christensen.

Tænketanken blev nedsat i slutningen af 2013.

- Det er godt at få undersøgt, om der er behov for yderligere at markere domstolenes rolle som den tredje statsmagt, sagde Jens Peter Christensen dengang.

Initiativet med tænketanken skyldes blandt andet frustration over de økonomiske forhold.

For eksempel mener tænketanken, at det ikke er rimeligt, at domstolene udsættes for grønthøster-agtige sparekrav.

Godt halvdelen af bevillingen til domstolene er nemlig bundet i faste udgifter som husleje og lønninger til dommere, som ikke umiddelbart kan reduceres.

I 2014 har Domstolsstyrelsen dog i højere grad end tidligere været involveret i forhandlinger om økonomien, og det er bestyrelsen tilfreds med.

Netop i forbindelse med spørgsmålet om penge markerede styrelsen sig på en usædvanlig måde for nylig. Politikere blev kritiseret for løftebrud, fordi der alligevel ikke afsættes penge til at højne sikkerheden.

Frem til 1999 var den tredje statsmagt i et tæt favntag med Justitsministeriet. Det år fik domstolene vristet sig til en vis frihed og et nyt råd, der afgør, hvem der skal være dommer.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.