Dominika Cibulkova venter Wozniacki
Slovakken slog sig hurtigt forbi EvgeniyaRodina i Skt. Petersborg.
Caroline Wozniacki skal igen forsøge at få fut i tennisåret 2016. Denne gang i Skt. Petersborg, hvor slovakken Cibulkova venter.
Caroline Wozniacki skal igen forsøge at få fut i tennisåret 2016. Denne gang i Skt. Petersborg, hvor slovakken Cibulkova venter. Foto: Li Wei/Li Wei - Imaginechina


Caroline Wozniacki træder ind i WTA-turneringen i Skt. Petersborg torsdag med en kamp i anden runde mod slovakken Dominika Cibulkova.

Det står klart, efter Cibulkova onsdag let har slået sig forbi Evgeniya Rodina i 1. runde med en sejr på 6-3, 6-0.

Dominika Cibulkova fra Slovakiet er verdens nummer 66, mens danskeren ligger på 18.-pladsen.

Wozniacki har mødt Dominika Cibulkova 12 gange tidligere og har vundet de ni af opgørene - heraf tre på stribe.

Caroline Wozniacki er tredjeseedet i turneringen i Rusland.

Hun var oversidder i første runde og skal i aktion mod Cibulkova torsdag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.