Dom begrænser tilflytteres ret til ydelser
Man skal have arbejdet i et andet EU-land i mindst et år for at få sociale ydelser i mere end et halvt år.
Dommen supplerer en tidligere dom, hvor en rumænsk kvinde blev nægtet kontanthjælp i Tyskland med den begrundelse, at hun ikke var arbejdssøgende.
Dommen supplerer en tidligere dom, hvor en rumænsk kvinde blev nægtet kontanthjælp i Tyskland med den begrundelse, at hun ikke var arbejdssøgende. Foto: Colourbox/free


Bare fordi man har arbejdet i et andet EU-land, har man ikke nødvendigvis ret til sociale ydelser der i længere tid.

Det fastslår EU-Domstolen i en sag om en svensk familie, der efter at være flyttet til Tyskland og have haft en række småjobs, søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse.

Det fik moren og den ældste datter i et halvt år, hvorefter tyskerne smækkede pengekassen i, og det var ifølge EU-Domstolen en rigtig beslutning.

Den fastslår i den såkaldte Alimanovic-sag, at hvis man sammenlagt har haft arbejde i det nye EU-land i mindre end et år, bevarer man kun sin status som arbejdstager og sin ret til ophold i seks måneder.

Herefter kan man ikke udvises, men man har heller ikke krav på sociale ydelser.

Dommen supplerer en tidligere dom, hvor en rumænsk kvinde blev nægtet kontanthjælp i Tyskland med den begrundelse, at hun ikke var arbejdssøgende.

Det fandt EU-Domstolen korrekt, og nu er der altså også truffet afgørelse i en sag, hvor en person, der har haft arbejde i kortere tid, også er blevet nægtet sociale ydelser.

EU-Domstolens generaladvokat nåede i marts ellers frem til, at det modsatte var tilfældet. Generaladvokatens vurdering er dog ikke bindende for EU-Domstolen.

Retten til velfærdsydelser har i løbet af sommeren været et tema i den danske og den britiske valgkamp.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance præsenterede deres samlede bud på en EU-plan, der blandt andet indeholdt forslag om at genindføre princippet om, at udlændinge skal arbejde i Danmark i en given periode, før de får ret til bestemte sociale ydelser.

I juli måned måtte regeringen dog i forbindelse med et lovforslag om flygtninges mulighed for at få børnecheck konstatere, at EU-borgere ikke kan nægtes adgang til denne ydelse.

I Storbritannien gik David Cameron til valg på at indføre en fireårig optjeningsperiode for udlændinge for visse goder.

Velfærdsydelser bliver et hovedtema i den genforhandling om vilkårene for briternes EU-medlemskab, som Cameron har bedt om, inden briternes EU-medlemskab sættes til folkeafstemning i 2017.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.