Hun er kendt for sin store stemme, sin store bryster og sit store hår, men når hun er helt privat, så er hun slet ikke stor i slaget. Nærmest tværtimod og det er grunden til, at hendes ægteskab fungerer, fortæller hun til People.
LÆS OGSÅ: Kvinder med skrappe mødre får mere succes
- Jeg elsker at læse, jeg elsker at lave mad, jeg elsker at være sammen med min mand. Jeg tager mit afslapningstøj på, jeg kalder det mit babytøj, og så slapper vi bare af, siger sangerinden.
Hun blev gift med sin mand Carl Thomas Dean tilbage i 1966 og de har været sammen lige siden. Og det er blandt andet, fordi han forstår, at sangerinden har brug for at køre det simpelt og afslappende på hjemmefronten, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Sådan har I sex, uden at vække ungerne
Find en mand, der er god
Parret holder af at gøre hyggelige ting sammen, køre en tur og bare nyde livet uden glimmer, stjerner og vilde fester.
LÆS OGSÅ: Afsløret! Det lyver du om på din første date
Dolly Parton fortæller, at hendes mand hjælper hende med at holde fødderne godt plantet på jorden og så balancerer deres personligheder hinanden godt.
- De siger, at modsætninger mødes og det er sandt. Vi er fuldstændige forskellige, men det er det, der gør det sjovt. Jeg ved aldrig, hvad han vil sige eller gøre. Han overrasker mig altid, siger Dolly Parton.
LÆS OGSÅ: Av av: Derfor bliver dine tømmermænd værre og værre
Men vigtigst af alt er, at du skal finde dig en god mand, hvis du vil have et langt og godt ægteskab og sådan en har sangerinden fundet, synes hun:
- Dean er en god mand.