Dokumenter afslører Chaplins hemmelige sexkrav
Hidtil hemmelige dokumenter afslører angiveligt en helt ny side af Charles Chaplin.
Hidtil hemmelige dokumenter afslører angiveligt en helt ny side af Charles Chaplin.
Hidtil hemmelige dokumenter afslører angiveligt en helt ny side af Charles Chaplin. Scanpix


Der var angiveligt ikke meget elskværdighed over den private Charles Chaplin. I hvert fald ikke når det komme til hans kone Lita Grey.

Skal man tro nogle hidtil hemmelige skilsmissedokumenter, der stammer fra en nedlagt bank i Los Angeles, var den ellers folkekære Chaplin en helt anden person over for den unge kone.

Papirerne tegner nemlig et billede af grusom og umenneskelig tyran, der udelukkende giftede sig med den 16-årige Lita Grey, fordi hun blev gravid som mindreårig, og pigens mor derfor truede med at afsløre ham. Det skriver Ekstra Bladet.

Trusler

Chaplin skulle dengang have sagt til sine venner, at ægteskabet var et bedre alternativ end fængsel.

Skilsmissepapirerne, der altså skulle stamme fra parret, afslører angiveligt, at Chaplin allerede på bryllupsnatten truede med, at ægteskabet aldrig ville komme til at vare.

- Jeg skal gøre dig så syg, at du ikke orker at leve med mig, skal han ifølge Ekstra Bladet have sagt.

Tvunget til trekant

Samtidig skal han være kommet med frastødende, nedværdigende og krænkende seksuelle krav. Ifølge papirerne blev Lita Grey blandt andet tvunget til en trekant med en anden kvinde.

- Du er min kone, og du må gøre det, jeg har lyst til, har Chaplin ifølge Ekstra Bladet sagt.

Parret blev skilt i 1927 efter tre år. De nåede at få to drenge sammen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.