Dødt løb mellem rumænske præsidentkandidater
Selvom Ponta har ført i meningsmålinger, trækker det op til reel spænding ved præsidentvalget.
Den rumænske premierminister og socialdemokratiske kandidat ved søndagens præsidentvalg i Rumænien, Victor Ponta, stemmer sammen med sin kone og hans to børn i Bukarest.
Den rumænske premierminister og socialdemokratiske kandidat ved søndagens præsidentvalg i Rumænien, Victor Ponta, stemmer sammen med sin kone og hans to børn i Bukarest. Foto: Octav Ganea/AP/AP


Der er helt dødt løb mellem de to kandidater Victor Ponta og Klaus Iohannis ved anden og sidste runde af det rumænske præsidentvalg søndag, viser valgstedsmålinger i det østeuropæiske land.

Én måling viser, at den 42-årige Ponta får 50,9 procent af stemmerne, mens Iohannis står til 49,1 procent.

En anden giver dem begge præcis 50 procent, mens en tredje valgstedsmåling giver Klaus Iohannis 50,9 procent og Ponta 49,1.

Den siddende premierminister besejrede Iohannis i første runde 2. november, og socialdemokraten har ført i meningsmålinger før valget.

Victor Ponta har oplevet stor opbakning, selvom kritikere frygter, at han vil rulle reformer tilbage - at korruptionssvøben vil fortsætte med Ponta som præsident.

Hans udfordrer, den 55-årige Klaus Iohannis, er konservativ og fra Rumæniens tysksprogede mindretal.

Iohannis, som er borgmester i byen Sibiu, har centreret sin valgkamp om at bekæmpe korruption og økonomiske reformer.

Rumænien kom fri af kommunismen sammen med den øvrige østblok for 25 år siden, men det har været og er en hård tid for de 21 millioner rumænere.

Rumænien er optaget i EU, men efter Bulgarien er det unionens fattigste land.

Samtidig holder EU fortsat Rumænien under observation for korruption, og landet regnes ikke for modent og retskaffent nok til at være medlem af Schengen-samarbejdet om fri bevægelighed hen over grænserne.

Kritikere tvivler på, at en valgsejr til Ponta kan ændre på disse forhold. AFP fortæller om flere undersøgelser af korruption mod Victor Pontas allierede.

Præsidentens magtbeføjelser gælder blandt andet udenrigspolitik, forsvarspolitik og retsvæsnet.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.