Dødstallet fortsætter med at vokse, og redningsmandskabet har udvidet deres indsats i jagten på eventuelle overlevende eller yderligere lig fredag, efter en kraftig lavine ramte det nordlige Nepal tirsdag.
Landets myndigheder bekræfter, at mindst 29 personer allerede er meldt dræbt, og de har indsat det højeste alarmberedskab i området omkring Annapurna i Himalaya-bjergene. Der var et stort antal bjergbestigere i det populære bjergområde, da ulykken skete tirsdag, og der er både lokale og udlændinge blandt de dræbte.
Oktober er en af de mest populære måneder for bjergbestigere i området, hvor luften normalt er klarest og vejret generelt er bedst. Men et voldsomt uvejr kom altså bag på flere af folkene i det nordlige Nepal, og den omfattende lavine ser altså ud til at blive blandt de mest dødbringende i området nogensinde. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen