Døde og bortrejste tælles med i dagpengestatistik
Usikkerhed i opgørelser over ledige sår tvivl om hele grundlaget for dagpengedebatten.
Eksperter sår tvivl om de tal, som danner grundlag for hele dagpengedebatten.
Eksperter sår tvivl om de tal, som danner grundlag for hele dagpengedebatten. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Ingen ved, hvad der er sket med dem, som har opbrugt dagpengeretten siden 2013.

I sidste uge lød det fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), at 20 procent af dem "er kommet i arbejde, og det er jo rigtig godt".

Men den seneste opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indeholder usikkerheder, som sår tvivl om grundlaget for hele dagpengedebatten, skriver Jyllands-Posten.

Lønmodtagerne, som ministeren henviste til, kan dække over personer, som har arbejdet helt ned til én time på en måned. Omvendt kan personer, som altovervejende er i job, af tekniske årsager også havne i kategorien af ydelsesmodtagere.

Og folkepensionisterne er opgjort, som om de ikke er på nogen ydelse. De tæller derfor med i den omdiskuterede gruppe af personer, som i debatten fremhæves, som om de ingen indkomst har. I samme kategori tælles også døde og bortrejste, skriver avisen.

Direktør i A-kassernes Samvirke Verner Sand Kirk aner ikke, hvor mange der reelt har fået job:

- Vi ved for lidt om dem til overhovedet at udtale os skråsikkert, siger han til Jyllands-Posten.

Dagpengeforsker hos SFI Anders Bruun Jonassen advarer mod at fremhæve de 20 procent som argument for reformens reelle jobeffekt.

- Personer, der står opført som lønmodtagere, kan have haft meget lidt arbejde, siger han og ser "store svagheder" i datagrundlaget.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at regeringens metode systematisk undervurderer jobeffekten af reformen, og det får Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, til at kræve omtælling. De nuværende tal er ifølge ham "stærkt kritisable".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.