Dobbelt Oscar-vinder: Stop med at dømme mig
Bare fordi man har gang i karrieren og en familie derhjemme, kan man sagtens være en god mor, mener skuespillerinden Cate Blanchett.
Skuespillerinden Cate Blanchett jonglerer med forrygende karriere og familielivet derhjemme.
Skuespillerinden Cate Blanchett jonglerer med forrygende karriere og familielivet derhjemme. Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP


Med en hæsblæsende karriere, to Oscar-statuetter på hylden og tre børn derhjemme har skuespillerinden Cate Blanchett rygende travlt.

Men netop derfor oplever hun også, at andre forældre holder nøje øje med hendes egenskaber som mor, fortæller den 45-årige skuespillerinde i et nyt interview med Porter magazine.

- De andre forældre observerer, hvordan jeg gør det som mor. De formoder, at jeg både har en barnepige, en privatchauffør og en kok, siger Cate Blanchett og tilføjer:

- Hvem kommer det egentligt ved, om jeg har det eller ej?, spørger hun retorisk og svarer selv videre:

- Sagen er, at det har jeg ikke, men der er altid nogle, der alligevel skal spørge, siger Blanchett.

Dog erkender skuespillerinden, at familielivet nogle gange har svært ved at gå op i en højere enhed, når man er bosat i Australien og rejser verden rundt for at optage en ny film.

- Når man indspiller hovedrollen til en film og er væk hjemmefra i tre måneder, er det meget svært for mig, når mine børn samtidig går i skole, og min mand er direktør for et teater, siger Blanchett, der er gift med chefen for Sydneys teaterkompagni, Andrew Upton.

Cate Blanchett har to Oscar-statuetter stående i hjemmet i Australien for sine roller i filmene "The Aviator" og "Blue Jasmine."

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.