Mens vi allesammen sov natten til fredag, gik Danmarks Meteorologiske Institut over til et nyt system, der skal levere mere præcise og næsten løbende vejrudsigter. Det skriver Videnskab.dk.
- Der er ingen andre i verden, der gør det, fortæller DMI-forskeren Xiaohua Yang til Videnskab.dk.
Han har udviklet det nye system kaldet COMEPS - Continous Mesoscale Prediction System, som siden september 2016 har arbejdet side om side med DMI's almindelige vejrtjeneste for Danmark, Grønland og Færøerne.
I løbet af indkøringsperioden overgik COMEPS-systemet det nuværende prognosesystem overbevisende.
COMEPS-systemet producerer vejrudsigter hver time på en meget mere præcis skala end tidligere set, forklarer Xiaohua Yang.
- Indtil videre præsterer COMEPS-systemet konsekvent bedre end det nuværende system, tilføjer han.
Opdateres hver time
DMI skiftede officielt over til COMEPS-systemet ved midnat mellem torsdag og fredag, og fremover vil vejrtjenesten benytte sig af det nye prognosesystem til de daglige driftsprognoser.
Yang håber, at det nye prognosesystem vil være i stand til at forudsige ekstreme hændelsers tidspunkt og lokation med større præcision - for eksempel skybrudshændelser, der ofte udvikler sig meget hurtigt og med kort forvarsel.
Ifølge Xiaohua Yang har det nye prognosesystem adskillige fordele sammenlignet med mere traditionelle systemer. Ét fortrin er eksempelvis hyppigere opdateringer, der gør de kortsigtede vejrudsigter mere præcise.
- Vejrudsigten blev tidligere opdateret hver sjette time. Med opgraderingen i juni 2016 blev det hver tredje time. Det nye COMEPS-system opdaterer hver time. Det er der ingen andre i verden, som gør, fortæller Xiaohua Yang til Videnskab.dk.
Mere præcise prognoser
Opdateringerne hver time benytter de seneste satellitobservationer og data fra DMI’s observatoriske netværk af vejrstationer og radarer. Det betyder, at der i teorien ikke bør ske pludselige forandringer fra den ene prognose til den næste efter hver opdatering.
Desuden kan det nye system forudsige vejrforholdene for hver 2,5 km2, hvilket er en klar forbedring, der gerne skulle gøre dem i stand til at registrere lokale hændelser.
Det forhenværende prognosesystem havde en større gitterpunktsopløsning og producerede meteorologiske data for hver 5,5 km2. Xiaohua Yang og hans kollegaer eksperimenterer endda for prognoser helt ned til 300 kvadratmeter.
Ifølge Xiaohua Yang vil en mindre gitterpunktsopløsning i kombination med hyppigere opdateringer levere praktisk talt løbende lokale forudsigelser, der vil gøre det muligt for DMI at varsle ekstreme vejrhændelser mere præcist.
Global interesse
Andre lande følger nøje med for at se, hvor store forbedringer det nye system leverer.
Inger-Lise Frogner fra Norges Meteorologiske Instituts forsknings- og udviklingsafdeling beskriver det nye system som »avanceret og på linje med hvad andre institutter udvikler og kører«.
- Denne type setup er det bedst mulige med vores nuværende viden og computerkraft, forklarer hun.
Ulf Andrae er udviklingschef for MetCoOp's operationelle meteorologiske model og ekspert i numerisk modellering og High Performance Computing ved Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut.
MetCoOp er et samarbejde mellem Norges Meteorologiske Institut, Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut (SMHI) og Finlands Meteorologiske Institut (FMI).
Ulf Andrae er tilbageholdende med ros for DMI's nye prognosesystem, indtil han ser resultaterne.
- Alle institutterne bevæger sig i denne retning - imod dét, som vi kalder 'nuheder', hvilket betyder, at vi opdaterer vejrudsigten hver time med input fra meteorologiske observationer, forklarer Ulf Andrae.
Ulf Andrae fortæller, at DMI og MetCoOp planlægger at sende data til hinanden og sammenligne de to systemers prognoser. I løbet af et par uger ved de, om der er afgørende forskelle, siger han.
- Dét, DMI foretager sig, er interessant. Men vi er nødt til at vente og se, hvilke fordele og ulemper systemet bringer med sig.
Bruger eksisterende model
Det ny prognosesystem består af to eksisterende modeller, der løber flere gange for at producere en såkaldt ensembleprognose.
Resultatet bliver en samling af adskillige mere eller mindre forskellige prognoser, der kortlægger flere mulige vejrscenarier.
Ved at køre flere ensemble-prognoser med jævne mellemrum kan meteorologerne se en større spredning af resultaterne, der bliver opdateret så ofte som muligt med observationer fra vejrstationer, satellitter og radarnet.
- Det er ikke et nyt koncept, men DMI bruger deres computerressourcer på en meget smart måde, fortæller Inger-Lise Frogner til Videnskab.dk.
»Det er magi«
Det kræver helt ekstraordinær computerkraft at køre modellerne flere gange, og det kan kun lade sig gøre med en bekostelig supercomputer.
Xiaohua Yangs prioritet var at køre en større model uden at øge mængden af computerkraft ud over DMI's nuværende kapacitet.
- Hver gang vi fordobler opløsningen af en model, har vi brug for cirka ti gange så stor computerkapacitet, forklarer han.
Hemmeligheden ligger i timingen. DMIs nye system opdeler simuleringerne, så kun en håndfuld bliver lanceret i timen. Det reducerer den samlede påkrævede computerkraft og spreder energikravet jævnt i løbet af døgnet.
- Denne tilgang er en meget bedre måde at bruge den tilgængelige computerkraft. Visse institutter bruger måske en lignende tilgang, men de bruger den ikke på samme måde - hver eneste time, slutter hun.