DMI advarer om 'voldsomt' vejr: Her skal du passe på tæt tåge
Kør i god tid, hvis du kører hjem fra påskefrokost sent i aften.
DMI advarer om, at tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld.
DMI advarer om, at tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Foto: Scanpix/arkiv


Der er god grund til at være ekstra varsom, hvis bevæger dig ud i trafikken natten til lørdag.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der nemlig risiko for tæt tåge i kategorien 'risiko for voldsomt vejr' i store dele af landet fra midnat og frem til klokken 09.00 lørdag morgen.

Det drejer sig om områderne Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Nordfyn, Midtjylland, Vestjylland, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Rebild og Mariagerfjord.

Den tætte tåge kan give en sigtbarhed til ned under 100 meter, oplyser DMI på deres hjemmeside.

DMI advarer desuden om, at tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt, lyder de gode råd.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.