Disse madvarer giver dig halsbrand
Døjer du med en brændende fornemmelse i halsen? Det skal du undgå at spise:
Halsbrand ... Møgubehageligt, når det står på ...
Halsbrand ... Møgubehageligt, når det står på ... Scanpix - modelfoto


Har du prøvet at vågne op midt om natten med en brændende smerte i mellemgulvet, og ødelægger det hele den næste dag for dig? Så døjer du sikkert med tilbageløb af surt maveindhold fra mavesækken, kaldet refluks. Også kendt som halsbrand og sure opstød.

En undersøgelse udført af det amerikanske sundhedsmagasin Health viser, at en del af de madvarer, som mange af os spiser dagligt, kan være skyld sure og brændende opstød samt sviende smerter i mellemgulvet.

Gode råd mod fordøjelsesbesvær. Læs mere på udeoghjemme.dk

- At få sure opstød er normalt, og særligt til slut i en graviditet er det almindeligt, uden at man betragter det som en sygdom. Men mindst 10 procent af befolkningen er i perioder af deres liv så plaget af det, at de har brug for behandling, siger læge Ann Cathrin Reichelt til KK.no

Her er 6 madvarer, der kan give dig halsbrand:

1. Friturestegt mad

Friturestegt mad som for eksempel pommes frites har et meget højt fedtindhold, og den slags mad bør man skære ned på, hvis man har tendens til sure opstød.

2. Chokolade

Selvom kakaopulveret i chokolade er sundt, så er et stort chokoladeindtag alligevel en af de hyppigste årsager til, at folk kommer til at lide af halsbrand. Det er bl.a. koffeinen og teobrominen, som forårsager fænomenet refluks. Derudover kan det også komme pga. det høje fedtindhold.

Det værste og bedste mad for din fordøjelse. Læs mere på søndag.dk

3. Sodavand

Kulsyreholdige drikke er nogle af de værste syndere, når det gælder sure opstød og halsbrand. Boblerne giver et øget pres i maven, og hvis drikken oven i købet også indeholder koffein, kan det blive rigtigt slemt.

4. Kød med meget fedt

Det tager lang tid for maven at nedbrude svinekød, lammekød og oksekød, og det øger risikoen for refluks. Hvis du ikke ønsker at skære det fede kød helt fra, så prøv at spise det sjældnere og vælg magre kødtyper i stedet for.

5. Smør og ost

Al mad med meget fedt kan give refluks. Det gælder også smør og ost. Så døjer du med en brændende fornemmelse i mund og hals, og er du storspiser af ost, så kan det godt være, at det er der, problemet ligger.

6. Alkohol

Selv om mange alkoholiske drikke ikke indeholder ret meget syre, så kan det alligevel være skyld i sure opstød. Så hold igen med alkoholen, og undgå især syreholdige kombinationer som fx vodka og appelsinjuice.

Andre tips, der kan hjælpe:

  • Lig med overkroppen højt om natten. Klods gerne sengen op i hovedenden – mindst 15 centimeter
  • Undgå sene måltider
  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Stop med at ryge
  • Nogle har gavn af tyggegummi, da det øger spytproduktionen.

Lisbeth Madsen, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.