Disse hunderacer stikker mest af hjemmefra
I Storbritannien har en organisation, der arbejder for dyrevelfærd, undersøgt, hvilke hunde, der hyppigst løber væk fra deres ejere.
En frisk fyr på springtur. Og ifølge undersøgelsen fra Storbritannien er det slet ikke unormalt, at vovser af denne hunds race stikker af.
En frisk fyr på springtur. Og ifølge undersøgelsen fra Storbritannien er det slet ikke unormalt, at vovser af denne hunds race stikker af. Scanpix


Labrador Retrievere er eventyrlystne. I hvert fald er racen den, der hyppigst stikker af hjemmefra, konkluderes det i en ny undersøgelse, som den engelske avis The Telegraph omtaler.

Undersøgelsen bygger på en rundspørge blandt 2.000 britiske hundejere, og den kårer den langørede og ultra nuttede Cockerspaniel til at være nummer 2 på listen over de hunderacer, der hyppigst stikker af hjemmefra. Tredjepladsen indtages af den lille kække Jack Russel terrier, og dernæst kommer den Engelske Springer Spaniel og på femtepladsen er det Staffordshire Bull Terrieren.

Gå ikke i panik

- Det er interessant, at Labrador Retrieveren indtager førstepladsen, siger Sarah Bussell fra Blue Cross til engelske The Telepraph.

- Selvom det ikke er hundenes mening at stikke af fra deres ejer, sker det, at de bliver distraheret af en duft eller noget andet spændende langt borte. Og så kan det være svært at kalde dem til sig.

- Hvis du går i panik, gør det kun sagen værre. Så bevar roen og prøv at lokke hunden til dig med en godbid eller noget, den gerne vil lege med, lyder hendes råd.

Skal minde om ny chip-lov

Det er dyrevelfærds-organisationen Blue Cross, der står bag undersøgelsen, som skal minde de engelske hundeejere om, at det fra april næste år bliver lovpligtigt for dem at have vovsen microchippet.

I Danmark er det allerede et krav, at hunde skal mærkes - enten med tatovering eller chip. De skal også registreres i Dansk hunderegister. Registreringen skal ske, inden hvalpen er otte uger gammel.

De render mest væk

 

1. Labrador Retrievere

 

2. Cockerspaniels

 

3. Jack Russel-terriere

 

4. Engelsk Springer Spaniel

 

5. Staffordshire Bull Terrieren

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.