Dirty dancing: Se prinsens forbudte trin
Under et besøg i et ungecenter tog Storbritanniens prins William en svingom og viste sine bedste electric boogie-bevægelser frem.


I øjeblikket svinger 12 danske kendisser træbenet rundt i Vild med dans, og hvis de mangler tricks til at score topkarakterer hos dommerne, kan de skele over Østersøen til Storbritanniens prins William.

Under et besøg i Caius House Youth Center i Battersea i den engelske hovedstad, London, onsdag skiftede prins William nemlig de bonede parketter ud med dansegulvet til stor beundring blandt de fremmødte.

Centret er et sted, hvor unge kan få et tiltrængt åndehul, mens de navigerer rundt i nippet mellem teenagetilværelsen og voksenlivet. Og under visittet hilste prinsen på stedets danseafdeling, Scariofunk Dance Studio, hvor han blev budt op.

Prinsen var klar på udfordringen og en svingom og viste sine bedste electric boogie-bevægelser frem, fremgår det af flere billeder fra besøget.

- Der er intet pres, for jeg ved, jeg kommer til at se latterlig ud, sagde prins William til de tilstedeværende ifølge ABC News, inden han kastede sig ud i endnu en hæsblæsende dans.

- Jeg kan aldrig finde af at gøre det der med skulderen, sagde han om et af trinene, men det var de unge lettere uenige i.

15-årige Candice Blake gav nemlig ifølge People efterfølgende den fremtidige regent fem ud af 10 point for dansen, men topkarakter for forsøget.

- Han var virkelig på, roste hun den danseglade prins.

Se prinsens dansetrin her: https://twitter.com/britishroyals/status/776148738351898624

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.