I et debatindlæg i Politiken slår vicedirektør på Københavns Universitet Kim Brinckmann et slag for, at åbne øjnene for, hvordan den højt besungne danske velfærdsmodel reelt betragtes i dag.
Han mener, at den politiske drøm om det danske velfærdssamfund er blevet til en sjælden virkelighed, og at de politiske visioner er realiseret til overflod.
Oven i masser af velstand har vi danskere fået børnepasning, uddannelsestilbud, hospitaler, ældreomsorg, a-kasser og fritid bygget på fællesskab, tryghed og solidaritet.
Kim Brinckmann elsker den fortælling, skriver han, men mener, at fortællingen om velfærdssamfundet er bedst i datid og at vi "sejrede ad helvede til".
"Tilbage i velfærdstid handlede de vigtige politiske spørgsmål om folkepension, almennyttige boliger og løn under barsel. I dag er topskatteprocenten et kabinetsspørgsmål, og skat på ejerbolig et kardinalpunkt for enhver regering", skriver Kim Brinckmann og mener, at der stirres på "ejendomsværdiskatten og ’knækket’" for her er boligejernes "rekordstore friværdi på 3.142 milliarder kroner ... på spil".
"Tænk, hvis vi nærede samme omsorg for kontanthjælpsmodtagere. Men det gør vi langtfra", skriver Kim Brinckmann.
Han peger på, at der i Folketinget og befolkningen er enighed om, "at der skal være rigtig lavt til kontanthjælpsloftet".
"Sådan må det være i et samfund, hvor meldingen om, at antallet af fattige er fordoblet siden 2002, mødes med et skuldertræk og en efterfølgende diskussion om målemetoder", skriver Kim Brinckmann.