Direktør til virksomheder: Giv ledige i aktivering mere i løn

Virksomheder bør give ledige i aktivering mere i løn, mener vækstdirektør i Fredericia. Det er i strid med hele idéen med praktik, mener Dansk Erhverv.
- Der skal være nogle mellemformer mellem at være på offentlig forsørgelse som aktivering eller praktik og at være fuldgyldigt medlem på arbejdsmarkedet, siger Mogens Hansen.
- Der skal være nogle mellemformer mellem at være på offentlig forsørgelse som aktivering eller praktik og at være fuldgyldigt medlem på arbejdsmarkedet, siger Mogens Hansen. Foto: Cecilie Agertoft

Hvis man laver en opgave for en virksomhed, bør man få løn for det. Også selvom man er i aktivering. Den udmelding kommer fra Mogens Hansen, der er vækstdirektør i Fredericia Kommune.

- Selvom man måske har nogle problemer og ikke arbejder særlig hurtigt, er ens indsats jo alligevel noget værd. Hvis man vander blomsterne ude foran Silvan, skal man betales for det. Selvom det så kun er en time om dagen, er det et regulært stykke arbejde, som man kan få løn for, siger han til Avisen.dk i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.

Mennesker, der har været mange år i kontanthjælpssystemet, skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet ved at starte i det små, påpeger Mogens Hansen.

- Vi skal acceptere, at nogen aldrig kommer til at yde lige så meget som dem, der får deres fulde løn i 37 timer. Men hvis man er noget værd i ti timer, skal man også aflønnes for det, siger han.

Det gælder om at bryde op med, at man skal arbejde på fuld blus for at få løn på ordinære vilkår, fastslår han.

- Der skal være nogle mellemformer mellem at være på offentlig forsørgelse som aktivering eller praktik og at være fuldgyldigt medlem på arbejdsmarkedet, siger han.

Kan ikke betale sig for virksomheder

Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, Peter Halkjær, er skeptisk overfor, at der skal skrues op for virksomhedernes løn til ledige i kommunale beskæftigelses-indsatser. 

- Skal virksomheder til at betale løn, kolliderer det med hele idéen med en praktikperiode, som er, at du kommer ud på en virksomhed, også selvom du ikke har en evne til at løfte, siger han.

Ifølge ham er det da heller ikke sådan, at virksomheden står med en gevinst, når en praktikperiode slutter.

- Det går i bedste fald lige op med den tid, de har brugt på at introducere vedkommende, og hvad der ellers har været af opgaver i forbindelse med praktikforløbet, pointerer Peter Halkjær.

Men har Mogens Hansen ikke en pointe i, at hvis man vander blomsterne, så leverer man et reelt stykke arbejde og har ret til at få løn for det?

- Har man en arbejdsevne, der gør, at ens indsats kan honoreres med en løn, hører man slet ikke hjemme i et forløb med praktik eller løntilskudsjob. Det er for mennesker, der, i forhold til deres ydeevne i et praktikforløb, ikke står mål med hverken en hel eller en halv mindsteløn, siger chefkonsulenten.

Løn booster selvværdet

For nyligt overhørte Mogens Hansen to ungarbejdere i Føtex, der snakkede om, hvad de fik i løn. Den ene var der på ordinære vilkår, mens den anden var der som en del af en aktivering.

- Der har sikkert været en god grund til, at den ene var i praktik. Men det var så pudsigt det blik, de sendte til hinanden, da det gik op for dem, at der egentlig var pænt stor forskel på deres løn, husker han.

En løncheck kan være afgørende, fordi det kan styrke selvværdet, mener Mogens Hansen.

Hvorfor er det så vigtigt, at lønnen kommer fra arbejdsgiveren og ikke fra kommunen?

- Det er det, fordi der ligger en kæmpe stor anerkendelse i, at det man laver er noget værd for nogle andre, og der er lønnen ligesom grundlæggende. Det er jo også den måde, som vores arbejdsmarked fungerer på. Det er et bytteforhold, hvor en virksomhed betaler for at få lavet nogle opgaver.

"Åbner døre for udsatte ledige" 

Hele tanken med en aktiv beskæftigelsesindsats er at åbne døre for dem, som ikke kan bidrage med nok til, at de får løn fra arbejdspladsen, påpeger Peter Halkjær.

- Det vil vi meget gerne holde fast i, at det er i fokus. Ellers kan det betyde, at der er nogle grupper, som i dag får en chance for at genindtræde på arbejdsmarkedet, der bliver sorteret fra. Det kan ske, fordi virksomhederne siger, dem kan vi ikke bruge til noget, for så bliver det en for stor underskudsforretning for os, siger han. 

I Fredericia arbejder man allerede i dag med i højere grad at få virksomheder til at ansætte borgere i få timer. Det har blandt andet været nødvendigt efter indførelsen af 225-timersreglen, der er et krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal have udført mindst 225 timers almindeligt ustøttet arbejde om året for at være berettiget til fuld kontanthjælp.

- Der bliver skabt flere og flere småjob, hvor virksomhederne byder ud, at de gerne vil have lavet det her og det her, fortæller Mogens Hansen.  

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.