Direktør fyret i Odense Kommune: Får gyldent håndtryk på 4,5 mio.kr.
En fyret direktør i Odense Kommunens Børne- og Ungeforvaltning får 4,5 millioner kroner med sig.
Det koster Odense Kommune et gyldent håndtryk på 4,5 millioner kroner at fyre direktøren i kommunens børne- og unm
Det koster Odense Kommune et gyldent håndtryk på 4,5 millioner kroner at fyre direktøren i kommunens børne- og unm Foto: Colourbox


Mens Odense Kommunens Børne- og Ungeforvaltning forsøger at finde ekstra penge til udsatte børn og unge, så skal forvaltningen nu også finde 4,5 millioner kroner til den hidtidige direktør, Peter Pietras. Det skriver DR Fyn.

Pietras blev i dag fyret efter en ekstern redegørelse viste, at hans forvaltning havde begået systematisk og planlagt lovbrud netop for at spare penge på udsatte børn og unge.

Kommunen planlagde før sommerferien at lukke op mod 180 børnesager fordi der skulle spares penge. Og det skulle gå så stærkt, at der ikke var tid til lovpligtige partshøringer og samtaler.

Først da DR Nyheder afslørede planerne, blev der sat en stopper for lukningerne af sagerne. Noget som rådmanden for området, Susanne Crawley også beklagede dybt, da hun i dag fremlagde rapporten.

Rapporten konkluderer, at Peter Pietras ikke direkte har haft noget at gøre med planerne om at bryde loven i sagerne om udsatte børn og unge. Men fordi rådmand Susanne Crawley ikke længere har tillid til ham, er han blevet fyret.

Og med sig tager han altså 4,5 mio kr, blandt andet fordi han var åremålsansat og derfor har ret til tre års løn.

- Ja, det er forfærdeligt mange penge. Jeg har let ved at forstå, at nogen synes, det er et ekstremt højt beløb. Særligt i en situation, hvor vi har skåret ned på børneområdet, men sådan er reglerne, siger Susanne Crawley.

Hun understreger dog samtidig, at en ny direktør ikke vil blive ansat på samme vilkår.

- Odense Kommune er for længst stoppet med at indgå åremålskontrkater ved nyansættelser, siger Susanne Crawley.

Det har kostet cirka 500.000 kroner at få udarbejdet rapporten, der er lavet af advokatfirmaet Kromann Reumert og revisionsfirmaet BDO.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.