Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dine skattepenge går til farlige byggepladser

Adskillige myndigheder knaldet for farligt arbejde denne sommer. "Vi har et særligt ansvar," erkender borgmester.

11. okt. 2012 kl. 11:22
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Bygherrer skal sørge for, at håndværkerne kan komme hjem med førligheden i behold, siger chef i Arbejdstilsynet.
Bygherrer skal sørge for, at håndværkerne kan komme hjem med førligheden i behold, siger chef i Arbejdstilsynet. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Nedstyrtningsfare, elendige rækværk og svingende betonelementer.

Offentlige bygherrer lader i stor stil hånt om medarbejdernes sikkerhed på sine byggepladser, dokumenterer en aktindsigt, som Avisen.dk har fået hos Arbejdstilsynet.

Alene de seneste seks måneder har kommunerne København, Rebild og Frederiksbergs modtaget røde smileys og strakspåbud.

Det samme gælder Bygningsstyrelsen, flere almene boligforeninger og en idrætsefterskole.

Dårlig forvaltning

"Det offentlige burde om nogen kende reglerne, der er ret klare. Derfor er det altså både pinligt og et tegn på dårlig forvaltning, når det så ofte går galt," konstaterer Palle Larsen, der er teamchef i arbejdsmiljøpolitisk afdeling i 3F.

De offentlige syndere har alle det til fælles, at de har lavet en så dårlig plan for sikkerheden på deres byggepladser, at de er blevet pålagt at lave den om i løbet af en uge.

Det er nemlig bygherrers ansvar at sørge for, at håndværksmestre og entreprenører arbejder under forsvarlige vilkår. Her er Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) umådeligt vigtigt, understreger Arbejdstilsynet.

Politikere har særligt ansvar

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) mener, at det offentlige har en pligt til at gå forrest, når det gælder arbejdsmiljø.

"Jeg tror på det gode eksempels magt. Derfor må vi politikere først og fremmest sørge for, at vi holder orden i eget hus. Hos os bør arbejdsmiljøet altid være i orden," påpeger hun.

Københavns Kommune er denne sommer to gange blevet indskærpet at få styr på sikkerhedsplanen, og det er to gange for meget, mener hun.

"Der skal jo være orden i sikkerheden alle steder, både i det private og offentlige. Men forskellen er jo, at i kommunerne har vi politikere en forpligtigelse til at sørge for, at tingene er i orden," siger hun.

Tilsynchef udpeger dårlige kommuner

Tidligere på sommeren langede tilsynschefen i Arbejdstilsynet Øst, Hasse Mortensen, især ud efter kommunerne.

"De har et stort ansvar for, at de håndværkere, der kommer på byggepladsen, kan komme hjem med førligheden i behold."

"Der er mange kommuner, som har gode antrit på arbejdsmiljøområdet. Men der er så sandelig også dem, som ikke har forstået deres ansvar," sagde han.

Læs også: Flovt! Staten fik rødt kort på byggeplads

Læs også: Tonstung betonklods dinglede over skole

Foto: Kørte ud over 30 meter skrænt på plæneklipper

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
11.10-2012 | 07:37 af Hanne Bechmann
Kommentar er blevet slettet.
 
11.10-2012 | 07:45 af Hanne Bechmann
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites