Det snurrer under de danske dyner, for kvinderne kan godt lide deres vibratorer. Sommetider lidt for godt, for den kraftige stimulans fra apparaterne er så vanedannende, at andre berøringer bliver ligegyldige.
Det er sexolog og orgasmeekspert Katrine Berling, der kommer med en forsigtig advarsel til kvinder, som er blevet oprigtigt glade for deres vibrerende ven. Problemet er, at kvinder mister følsomhed, når de får en elektronisk hjælpende hånd - de kan i værste fald ikke blive tilfredsstillet af andet. Katrine Berling møder ind imellem kvinder i sin konsultation, som slet ikke føler, at de kan undvære vibratoren, og så bør advarselslamperne blinke, mener hun.
Jagten på orgasme giver nederlagssex: Se hvorfor på Q.dk
- Klitoris vænnes til mere og mere stimulans. Mere skal have mere, og så kan man blive afhængig af vibratoren på klitoris. Der er selvfølgelig stor forskel på vibratorer - nogle runger i hele kroppen og andre er mere stille og rolige. Jeg siger til alle kvinder, jeg møder i mit arbejde, at de skal holde pause engang imellem. Jeg mener helt alvorligt, at hvis de ikke kan undvære den, skal de faktisk holde helt op i en periode, siger Katrine Berling.
Brug ikke vibrator oppe i skeden
Danske kvinder onanerer meget forskelligt. De fleste berører klitoris. Klitoris-orgasmen begyndte at hitte med 70'er-feministerne, som ville tage orgasmen i egen hånd. Nogle trives også stadig fint med at ordne det hele selv med en vibrator, men Katrine Berling ser i sit arbejde, at nogle går glip af gode oplevelser, fordi de mister sensitivitet.
- Man skal ikke stikke noget op, der vibrerer i skeden. Når man gør det, kan man miste så meget følsomhed, at man ikke kan mærke en penis. Skeden er, ligesom klitoris, meget fintfølende. Kvinder kan sagtens bruge en vibrator, men de skal altså holde pause en gang imellem. Når de gør det, vil de også føle en kraftigere følelse fra vibratoren, siger hun.
Tantrasex for begyndere: Sådan kommer du i gang
Det drejer sig jo om at nyde hinanden
Det tager tid at nå til klimaks ved et almindeligt samleje, men det er slet ikke alle kvinder, der har den tålmodighed. Derfor ønsker de ikke at slippe vibratoren.
- Jeg møder kvinder nu, som hverken kan eller vil stoppe. De siger, at de skal - og vil - have den følelse. Det minder mig om de kvinder, som spørger mig, om de kan få en hurtig orgasme. Sådan virker det jo ikke. Der går godt 45 minutter, før en kvinde er rigtig oppe og ringe ved et seksuelt klimaks. Nogle af dem, som jeg møder, vil jeg kalde afhængige af deres vibrator, siger Katrine Berling.
Der er flere former for orgasme
Orgasmeeksperten, Katrine Berling, har også personlige erfaringer med at have et for enøjet fokus på én form for seksuel ekstase.
- Nogle vil helst til klitoris-orgasmen. Jeg er selv kommet ud over den, for der er så mange andre former for sensitiv sex, som er mere interessante. Det drejer sig jo om at nyde hinanden, og det er jo svært, hvis man er afhængig af sin vibrator, siger Katrine Berling.
Sexstillingerne, der bare virker hver gang: Se dem her i galleriet