Din morgenjuice er i fare: Fedme lurer
Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen siger, at du maksimum må drikke 100 ml juice om dagen. Du er derfor nødt til at droppe det glas, du plejer at drikke om morgenen.
Det er slut med at drikke et glas juice om dagen.
Det er slut med at drikke et glas juice om dagen. FOTO: Scanpix


Til en god morgenmad hører et godt glas juice. Det synes mange danskere, og vi har i årevis troet, at vi kunne drikke det med god samvittighed.

Sundhedsstyrelsen har nemlig tidligere anbefalet, at vi må drikke et glas juice om dagen, hvis vi har svært ved at få nok frugt.

De tider er slut nu. Nu må vi kun drikke 100 milliliter, fordi juice ikke mætter og bidrager til fedme, skriver dr.dk.

Drop juicen hver dag

Den vurdering har styrelsen god grund til at komme med, fortæller ernæringsekspert Martin Kreutzer:

- Det er en belastning af blodsukkeret og det kan fremprovokere fedme. Det sker selvfølgelig ikke efter ét glas juice, men hvis man gør det til en del af det daglige ritual, svarer det til at drikke et glas sodavand, siger han.

Meget af det juice, du køber i supermarkederne, er uden frugtkød. Derfor mætter de ikke, men giver i stedet din krop et sukker-boost.  

Skal du drikke juice, skal du hellere lave din egen. Her får du det vigtige frugtkød og flere vitaminer, kostfibre og antioxidanter.  

Men du skal ikke erstatte dine daglige grønsager og frugt med juice, advarer Martin Kreutzer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.