Din kone er aldrig 'kun' til mænd: Kvinder tænder på kvinder
Selvom en kvinde siger, hun er til mænd, vil hun næsten altid tænde på kvinder alligevel, viser ny forskning.
Kvinder tænder næsten altid på andre kvinder, viser forskning. 
Kvinder tænder næsten altid på andre kvinder, viser forskning.  FOTO: Scanpix


De fleste kvinder er enten homoseksuelle eller biseksuelle. De er aldrig kun til mænd, selvom de siger det, påstår et nyt studie ifølge engelske The Telegraph

Studiet fra Department of Psychology ved Universitetet i Essex har fundet ud af, at lesbiske kvinder mest af alt er tiltrukket af kvindelige former. Men i de fleste tilfælde er dem, der siger, de er heteroseksuelle også tiltrukket af andre kvinder.

Kvinder vil have kvinder

I mange tilfælde er de heteroseksuelle tiltrukket af både kvinder og mænd, og det viser i følge ledende forsker Doktor Gerulf Riege, at de fleste kvinder i virkeligheden tænder på både og:

- Selvom størstedelen af kvinderne identificerer sig som heteroseksuelle, viser vores research tydeligt, at når det kommer ned til, hvad der tænder dem, er de enten biseksuelle eller homoseksuelle, men aldrig heteroseksuelle. 

Undersøgelserne bygger på test af forskellig art fra over 345 kvinder.

Samtidig kan han afsløre, at de mange tests også viser, at de lesbiske kvinder med et maskulint udtryk sjældent opfører sig maskulint, når det kommer til sex og præferencer i de stunder, hvor de er sammen med en kvinde. Her er de præcis, som kvinder er flest.  

Doktor Gerulf Riege er meget klar i sin udmelding, og han fremhæver, at studiet blandt andet viser, at blot fordi en kvinde foretrækker et slags køn i det offentlige, kan hun godt drømme om noget andet i det underbevidste eller skjulte.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.