Din hund elsker dig fem gange højere end din kat gør
Her er endnu en god grund til at anskaffe sig en hund, hvis du mangler lidt kærlighed i dit liv. Ny forskning viser, at hunde er særlig gode til at elske deres ejere.
Du skal endelig kramme og lege med din hund, det får dens kærlighedshormon til at stige. 
Du skal endelig kramme og lege med din hund, det får dens kærlighedshormon til at stige.  FOTO: Scanpix


Denne ny viden om hundes adfærd er som fløde i kaffen for de folk, som holder særligt meget af hunde.

Den viser nemlig, at især hunde er et kæledyr, som kan elske sine ejere utrolig højt. 

Faktisk elsker de små firbenede venner deres ejere fem gange højere, end en kat gør, skriver eb.dk

Beviset for netop det kommer fra den engelske tv-kanal BBC, som igennem en programserie "Cats vs Dogs" har kigget nærmere på vores to favorit-kæledyrs adfærd.

Hunde elsker deres ejere

I programmet har forkere blandt andet kigget nærmere på, hvor meget af hormonet oxytocin en hund og kat udskiller, når vi mennesker tumler rundt med dem.

Oxytocin er et slags kærlighedshormon, som udskilles, når vi holder af og knyttes til andre, og det gælder både for mennesker og dyr. 

Men det har alligevel overrasket forskerne, at hunde udskiller ret store mængder oxytocin, når de har været i tæt kontakt med deres ejere. 

Forskerne bag de mange tests er nemlig kommet frem til via spytprøver, at hundes oxytocin-niveau stiger med hele 57,2 procent, når de har tilbragt tid med deres ejere. 

- Vi kan konstatere,, at hunde elsker deres ejer fem gange højere end katte. Det var meget overraskende, at hunde rent faktisk udskiller så høje niveauer af oxytocin, siger amerikansk professor og neurolog, Paul Zak, til Daily Mail.

Katte udskiller også hormonet, og viser dermed en tilknytning til deres ejere, men det er dog kun med en stigning på 12 procent.

Men uanset hvor meget niveauet stiger, viser den ny forskning, at du ikke skal holde igen med kram, knus og leg, når det kommer til dit kæledyr. De elsker det, og elsker dig mere, når du gør det. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.