Hvis du er meget lav, har du faktisk en øget risiko for at dø af demens.
Når det kommer til risikoen for at få demens, er det en fordel at være høj. Sådan lyder resultaterne fra ny forskning, der viser, at lave mennesker har 50 pct. større risiko for at dø fra demens end høje mennesker.
Sådan lyder tallene for mændenes vedkommende.
Forskerne fra Alzheimer Scotland Dementia Research Centre ved Edinburgh University har kigget på data fra 18 studier med næsten 182.000 personer i perioden 1994-2008. Her kiggede man blandt andet på højde, social status og sygdomshistorie, og de kunne her se en sammenhæng mellem højde og demens.
Her er smoothien, der kan forebygge Alzheimers og demens. Få opskriften på Femina.dk.
Andre faktorer påvirker demens
Hos kvinder var risikoen for at dø af demens 35 pct. højere hos de laveste i gruppen. Risikoen steg faktisk med 13 pct. for hver sjette centimeter, skriver Dailymail.co.uk. Hos mænd steg risikoen med 24 pct. for hver syvende centimeter.
’Vi kan konkludere, at lavere mennesker havde en øget risiko for at dø af demens, og denne sammenhæng var stærkere hos mænd,’ forklarer Tom Russ, der har ledet forskningen.
Her er 8 tegn på demens. Læs om dem på Soendag.dk.
Forskerne understreger dog, at højden ikke er årsagen til den øgede demensrisiko. At være lav kan være et tegn på dårlig ernæring i barndommen samt andre faktorer, der påvirker væksten.
’Det er ikke den lave højde, der i sig selv forårsager demens. Højden siger i stedet noget om en række faktorer fra begyndelsen af vores liv som fx sygdom, modgang, dårlig ernæring og psykosocial stress. Det giver os mulighed for at kigge nærmere på effekten af disse faktorer på demens, siger David Batty, der er seniorforsker på undersøgelsen fra Department of Epidemiology & Public Health ved University College London.
Af Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media